Introduktionsstilling i samfundsmedicin til Socialmedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus Introduktionsstilling i samfundsmedicin til socialmedicinsk ambulatorium, Holbæk Sygehus

Dette job er udløbet

Hvis du er læge og klar til at prøve kræfter med en indtroduktionsstilling i samfundsmedicin i en socialmedicinsk kontekst 01.09.18 eller efter aftale, så er dette et jobopslag målrettet dig.

Hvis du er læge, men ikke havde overvejet samfundsmedicin, så læs alligevel annoncen til ende nu du er i gang – det kunne være du alligevel fik lyst til at snuse videre.

Hvem søger en introduktionsstilling i samfundsmedicin?

Det gør en læge, som har lyst til at arbejde med patienter og sygdomme i et helhedsorienteret perspektiv, hvor ikke blot sygdommen er i centrum – men hvor patienter og sygdomme ses og håndteres i interaktion med de mange øvrige interessenter og påvirkninger fra det omkringliggende samfund. I Socialmedicinsk Ambulatorium arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang til patienternes funktionsevne og de ressourcer der gør det muligt – eller ikke muligt – for dem, at takle symptomer, funktionsbegrænsning og sygdom.

Kvalificerer stillingen til både administrative og socialmedicinske hovedforløb?

Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, hvorunder der både findes en administrativ og en socialmedicinsk retning. En introstilling på socialmedicinsk ambulatorium Holbæk kvalificerer til et hoveduddannelsesforløb i specialet samfundsmedicin, uanset om du vil videre i en administrativ eller socialmedicinsk retning. En ansættelse i socialmedicinsk ambulatorium vil give dig mulighed for at arbejde med patienter på individ-niveau i den kliniske funktion – men giver dig samtidig kompetencer inden for mødedeltagelse, administrative funktioner, organisation og kommunikation, sådan som en administrativ ansættelse ville gøre det. I ansættelsen bliver der mulighed for, at deltage i tværfaglige rehabiliteringsmøder, hvor der rådgives om hvilke rehabiliteringstiltag, der kan bringe patienten bedst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Møderne foregår i alle regions Sjællands kommuner. Vi aftaler nærmere hvilke kommuner der kan passe til dig.

Er der ikke frygteligt langt til Holbæk?

Socialmedicinsk ambulatorium er sammen med Arbejdsmedicinsk afdeling beliggende på Holbæk Sygehus. Vi har fået en flot nyistandsat bygning, med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Afdelingen ligger ganske tæt på Holbæk station og det vil være muligt at tilrettelægge dine mødetider fleksibelt mellem 07.30 og 09.15, så det hænger bedst muligt sammen med dit familie- eller fritidsliv. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Afdelingen er en fælles arbejds- og socialmedicinsk afdeling, med 25 speciallæger og fem til seks uddannelseslæger. Afdelingen giver dig god mulighed for udvikling af dine kompetencer. Du vil få mulighed for både undervisningsopgaver, projektdeltagelse og deltagelse i forskningsprojekter i løbet af din ansættelse – vores nuværende uddannelseslæger siger, vi er køreturen værd.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Introduktionsreservelæge Kasper Stenalt Pedersen, uddannelsesansvarlig overlæge Henrik Torp Greiffenberg eller specialeansvarlig overlæge John Bang, 59489866 johba@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist 15.8.18

Samtaler 22.08.18

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Kasper Stenalt Pedersen
Stilling: Reservelæge intro
Email: kastp@regionsjaelland.dk

Navn: Henrik Torp Greiffenberg
Stilling: Overlæge
Email: htg@regionsjaelland.dk

Navn: John Bang
Stilling: Specialeansvarlig overlæge
Email: johba@regionsjaelland.dk
Telefon: 59489866

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.