Overlæge/ afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus Overlæge/ afdelingslæge søges til Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus med henblik på generationsskifte

Dette job er udløbet

Ved Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus, er en stilling som speciallæge med vagtforpligtelse ledig til besættelse den 01.09.18 eller snarest derefter.

Afdelingens lægestab står over for et generationsskifte grundet snarlig pensionering af de seniore speciallæger, hvorfor der søges en initiativrig og engageret speciallæge, der vil tage aktivt ansvar og bidrage til at præge udviklingen fremadrettet.

Der søges en bredt uddannet speciallæge, der kan håndtere opgaver både på operationsgangen og på intensiv afdeling.

Holbæk Sygehus er et akutsygehus med traumemodtagelse, hvorfor en del af det anæstesiologiske arbejde i dagligdagen vil være præget af denne funktion.

På sygehuset findes følgende specialer: Anæstesiologi med intensiv terapi, kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik, intern medicin (med grenspecialerne kardiologi, nefrologi, neurologi, lungemedicin, allergologi, geriatri og reumatologi), pædiatri med neonatologi, diagnostisk radiologi incl. MR- og CT-scanning.

Intensivafdelingen har ni sengepladser, alle med mulighed for invasiv hæmodynamisk monitorering. Afdelingen behandler omkring 800 patienter årligt.

Sygehuset har to operationsgange, hvor der årligt administreres ca. 7000 anæstesier.

Afdelingen prioriterer uddannelse højt.

Afdelingen varetager postgraduat uddannelse af læger og anæstesi-og intensivsygeplejersker.

Afdelingen er uddannelsessted for introduktionslæger samt læger i hoveduddannelsesstilling, hvorfor en vis undervisningsaktivitet skal påregnes.

Vi tilbyder

  • En afdeling, der vægter arbejdsmiljø og samarbejde højt
  • En varieret klinisk hverdag med mulighed for at bevare den anæstesiologiske bredde, men hvor specifikke ønsker om specialisering også kan tilgodeses
  • Rig mulighed for eget ansvarsområde og medbestemmelse
  • Efteruddannelse, f.eks. SSAI-uddannelse, lederudvikling/lederuddannelse i Region Sjælland´s regi / Lægeforeningen

Vores forventninger

  • Speciallæge i anæstesiologi
  • Faglig kompetent med bred anæstesiologisk erfaring
  • Gode kommunikative evner med mod på varetagelse af en meget bred gruppe af akutte medicinske – og kirurgiske tilstande
  • Gerne god erfaring med ultralyd herunder varetagelse af regionale blokader
  • Godt humør

Den, der ansættes i stillingen kan vælge enten at have hovedparten af dagarbejdstiden i intensivafsnittet eller på den centrale operationsgang.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi, der selvstændigt skal kunne varetage alle afdelingens opgaver. Ansøgeren skal besidde evne og vilje til samarbejde, og kunne udvise fleksibilitet og initiativ samt være parat til at indgå i det tværfaglige samarbejde i afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysning

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jørn Bo Madsen, Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus, 21 60 39 17, jbma@regionsjaelland.dk

Ansøgerne bedes i deres ansøgning-med bedst mulig dokumentation- forholde sig konkret til de ” syv kompetencer” (i.h.t. ”Vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger” af 25 juli 2005).

Ansøgningsfrist 25.06.18

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Jørn Bo Madsen
Stilling: Ledende overlæge
Email: jbma@regionsjaelland.dk
Telefon: 59481654
Mobile: 21603917

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.