Specialeansvarlig overlæge til akut neurologisk sengeafsnit, Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde Vil du ledelse med højt fagligt indhold?
Vil du ledelse og have indflydelse på udvikling, forskning og uddannelse i en afdeling i vækst?
Vi søger en fagligt velfunderet og visionær specialeansvarlig overlæge inden for akut neurologi.
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.
Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde til de nye bygninger i Køge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde bliver således omdannet til et specialsygehus, der tilbyder ambulante, smidige og effektive patientforløb til lokalområdets borgere. Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal være en stærk spiller i forhold til at udvikle og teste nye former for organisering, teknologi og telemedicin i tæt samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, patienter og kommuner.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på:
http://www.regionsjaelland.dk/suh
Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Neurologisk Afdeling
Neurologisk Afdeling leverer neurologiske ydelser for hele Region Sjælland. Befolkningsunderlaget er ca. 820.000 borgere. Afdelingen varetager alle de specialiserede neurologiske funktioner i Region Sjælland henhold til specialeplanen. Vi har et tæt samarbejde med regionens akutafdelinger om de akutte neurologiske patientforløb, og vi varetager alle de indlæggelseskrævende akutte neurologiske tilstande.
Afdelingen yder årligt (2017) i alt 6500 indlæggelser, 16500 ambulante besøg, 5500 neurofysiologiske undersøgelser, samt ca. 300 teleneurologiske konsultationer til Grønland.
Afdelingen består af
- Sengeafsnit med i alt 59 senge, omfattende
- Akut neurovaskulært afsnit (N80), med 26 senge heraf tre trombolysesenge
- Akut neurologi afsnit (N61) med 33 senge heraf tre semi-intensive overvågningspladser, to elektive epilepsiovervågningspladser (EMU) samt en søvn-monitoreringsseng
- Neurologisk ambulatorium med behandler-afsnit, og specialklinikker for epilepsi, multipel sklerose, bevægeforstyrrelser, botulinumtoksin behandling, neuromuskulære- og cerebrovaskulære sygdomme
- Regionalt Videnscenter for Demens
- Klinisk Forsknings Enhed
- Tværfaglige støttefunktioner bestående af neuropsykologer, talepædagoger og socialrådgiver
- Neurofysiologisk Center
Uddannelse er et flagskib for afdelingen, og alle speciallæger forventes aktivt at tage del i uddannelsesfunktioner monofagligt (læger og medicinstuderende) såvel som tværfagligt.
Ved ansættelse i Neurologisk Afdeling, Roskilde, bliver du en del af en engageret og begejstret organisation med stærke og kompetente kollegaer, med unik passion for Neurologisk Afdeling. Vi har en konstruktiv tro på, at alt kan lade sig gøre. Omgangstonen er uformel og respektfuld, og vi holder af godt humør i en spændende og udfordrende hverdag i en moderne organisation.
Vi tilbyder en unik mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger, og du vil opleve et innovativt arbejdsmiljø, hvor handlekraft, godt humør og frihed under ansvar er de bærende kræfter.
Afdelingens stab
Der er 24 fuldtidsansatte speciallæger, heraf tre speciallæger i klinisk neurofysiologi samt en speciallæge i intern medicin/geriatri. Herudover tæller afdelingens lægelige stab 20 yngre læger, heraf aktuelt otte hoveduddannelseslæger, ni introduktionslæger, en psykiatri sideuddannelsesstillinger og to KBU reservelæge stillinger.
Samlet tæller afdelingen 220 medarbejdere fordelt på syv faggrupper.
Afdelingen er forskningsaktiv og i afdelingens speciallægegruppe er en professor og en klinisk forskningslektor. Der er for nuværende seks kliniske assistenter i PhD forløb (en sygeplejerske og fem læger).
Ansvars- og kompetenceområder
Som specialeansvarlig overlæge i akut neurologi
- Refererer du til afdelingsledelsen
- Forventes det, at du løfter det overordnede lægefaglige ansvar for det akutte neurologiske sengeafsnit N61:
- N61 er et sengeafsnit, som årligt udreder og behandler ca. 2500 akutte neurologiske patienter (ikke vaskulære patienter). Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4,7 døgn
- Afsnittet modtager patienter med akut opstået neurologisk sygdom så som status epilepticus, men også øvrig epilepsi, Guillain Barré Syndrom, hjernetumorer, MS, ALS, Parkinson’s sygdom med mere
- Afsnittet råder over det nyeste overvågningsudstyr inden for EEG og søvnmonitorering
- Forventes det, at du er med til at udvikle afsnit N61 frem mod det kommende Universitetssygehus i Køge 2023, hvor Neurologisk Afdeling flytter til Køge
- Skal du have fokus på suveræn faglig kvalitet i udredning og behandling af afsnittets patienter, prioritere opgaver og løbende kvalitetssikre afsnittets kliniske indsats og opgaveløsning
- Indeholder jobbet en unik mulighed for at opbygge en semi-intensiv neurologisk funktion med pleje-, behandling og neuromonitoreringsmuligheder af højeste standard. Afdelingsledelsen lægger stor vægt på, at du gives rammer og plads til at udvikle denne funktion
- Leder du behandlingsforløbet af den kritiske syge neurologiske patient uafhængig af patientens underliggende neurologiske sygdom
- Vil du have ansvar for den daglige drift og vil skulle varetage daglige kliniske opgaver i sengeafsnittet
Kvalifikationer
Du er speciallæge i neurologi med dokumenteret bred interesse og erfaring indenfor den akutte neurologi.
Herudover forventer vi
- Du har fokus på suveræn kvalitet og faglig styrke
- Du ser patienten som ’partner’ i udrednings og behandlingsforløbet
- Du er klar til at indgå et tæt og konstruktivt samarbejde med Intensiv Afdeling og Neurofysiologisk Center omkring de kritisk syge, neurologiske patienter
- Du kan stimulere læring, udvikling og tilpasse opgaveløsningen i forhold til de udfordringer, som dukker op.
- Du har god bredde og tyngde indenfor de syv lægeroller, og har i særdeleshed gode kompetencer i rollerne som kommunikator og samarbejder
- At du udøver ’klar kommunikation’, du har en god arbejdskapacitet, gennemslagskraft, overblik og engagement – og trives med et selvstændigt ansvar
- Du indgår aktivt i undervisning af medicinstuderende, introduktionslæger og læger ansat i hoveduddannelse i neurologi/psykiatri
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jesper Gyllenborg.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk/suh
Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013
Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her
Ansøgningsfrist 05.06.18
Samtaler i uge 24
Stilling: Ledende overlæge
Email: jgy@regionsjaelland.dk
Telefon: 47322801
Mobile: 60770607
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
.