Overlæge til Klinisk Onkologisk Afdeling i Næstved, Sjællands Universitetshospital Overlæge søges til Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital. Primær funktion på matriklen i Næstved. Fortrinsvist til arbejde med brystkræft.
Der er mulighed for at kombinere stillingen med forskning. Det kan ske ved integreret 20% forskningsfri til definerede projekter og/eller ved at stillingen i anden omgang ansøges udvidet med 50% forskningslektorat ved KU.
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.
Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde og Næstved til de nye bygninger i Køge. Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder i Region Sjælland består af de fusionerede onkologiske afdelinger i Næstved og Roskilde som administrativt er lagt under Sjællands Universitetshospital. Ud over medicinsk onkologi har afdelingen integreret stråleterapi, palliative teams og palliativt sengeafsnit. Den sammenlagte afdeling betjener 820.000 borgere med 114.000 ambulante besøg, 13.000 sengedage årligt. Vi er ca. 330 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, heraf huser vores afdeling i Næstved cirka 200 medarbejdere fordelt på fire diagnoseteams og en stråleterapi med 5 acceleratorer i nybyggede faciliteter.
Afdelingen vil fra 2022 indgå i det kommende Sjællands Universitetshospital Køge og skal på det tidspunkt være en højt specialiseret klinisk onkologisk afdeling med fuldt udbygget behandlings-, forsknings- og uddannelseskapacitet. Der bygges i alt otte acceleratorer på Køge Sygehus.
På matriklen i Næstved behandler vi, ud over stråleterapi, brystkræft, prostata- og blærekræft, Hoved-hals kræft og lungekræft. De tre første er regionale funktioner mens behandling af lungekræft ligger både i Næstved og Roskilde. Afdelingens palliative enhed har desuden både senge og udekørende/ambulant funktion fra Næstved.
Onkologisk Afdeling udvider også på forskningsområdet. Vi har fået tildelt fem professorater i perioden frem til 2022, og ansatte de første to i 2017. Yderligere to forventes at komme til i 2018. Der ud over forventer vi at kunne starte yderligere to ph.d. forløb i løbet af de kommende 12 måneder.
Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?
Lige nu har vi især brug for en overlæge til behandling af brystkræft. Afhængig af ansøgers kvalifikationer og præferencer er der en del muligheder for tilpasning af stillingens konkrete indhold både inden for medicinsk onkologi, strålebehandling og forskning. Kontakt os gerne inden ansøgning for at høre nærmere om mulighederne.
Kvalifikationer
Stillingerne ønskes besat med en speciallæge med kompetencer inden for klinisk onkologi og/eller radioterapi.
Speciallægeanerkendelse i klinisk onkologi eller intern medicin er en fordel, men ikke et krav. Fem år samlet erfaring som afdelingslæge eller tilsvarende indenfor ovennævnte specialer er en betingelse for ansættelse som overlæge.
Først og fremmest søger vi en person, der med faglige og personlige kvalifikationer kan samarbejde på tværs af faggrænser og specialer, og som har lyst til at engagere sig i et teambaseret klinisk arbejde som også kan omfatte forskning, administrativt arbejde og udviklings- og innovationsarbejde.
Vi søger en person der ikke er bange for at tænke kreativt og utraditionelt i det vedvarende arbejdet med at forme patientforløb karakteriseret ved gode patientoplevelser og suveræn faglig kvalitet. En person, der med sin entusiasme kan motivere sine kolleger og være med til at skabe fremtidens kliniske onkologiske afdeling i Region Sjælland.
Vagt og arbejdstid
Overlægers vagt er beredskabsvagt fra hjemmet. Almindelig dagsarbejde ligger 8 – 15:30. Vi har daglige eftermiddags/aften ambulatorier, typisk 15:30 – 18:30, og der er dermed mulighed for at veksle mellem lange arbejdsdage og afspadsering.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de syv kompetencer.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen, 41 41 18 01, mnsv@regionsjaelland.dk
Samtaler 22.05.18 fra kl. 10.00 i Næstved.
Stilling: Ledende overlæge
Email: mnsv@regionsjaelland.dk
Telefon: 47324901
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.