Reservelæge til introduktionstilling til intern medicin, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Reservelæge til introduktionstilling til intern medicin, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Vores gode kollega, Lasse, har fået ny stilling, så vi kan tilbyde en ny kollega en introduktionsstilling i de medicinske specialer. (Nr. 3800H00-01-i-08)
Godt studiemiljø og gode muligheder for forskning, samt kvalificering til hoveduddannelsen.
Vi tilbyder
- Fast tilknytning til specialafsnit efter ønske, med stuegangsfunktion og ambulatoriearbejde
- Kursus i Advanced Life Support (ALS)
- Gode muligheder for organisatoriske poster
- Funktion som forvagt eller mellemvagt afhængig af kvalifikationer
Som introduktionslæge fungerer man som for- eller mellemvagt, og i dagtid er man tilknyttet et specialafsnit, som vil give en bred og grundig intern medicinsk erfaring.
Stuegangsarbejdet kan, efter ønske, blive udført i et bestemt afsnit inden for kardiologi, nefrologi, gastromedicin, lungemedicin, endokrinologi eller geriatri, som alle vil kvalificere til almen medicin eller H-stilling i de respektive specialer.
Her vil man dels blive trænet i bred intern medicin, og dels opnå specifikke kompetencer inden for det ønskede speciale. Det er også muligt at rotere mellem flere specialer.
Alle afsnit har speciallæger tilknyttet, og har daglig konference, hvor behandlingsforløb kan diskuteres.
I dagtid gennemgår hvert afsnit de indlagte patienter, og vagtarbejdet består primært i tilsyn med indlagte patienter. Akutafdelingen har selvstændig lægebemanding og skriver den primære journal, fraset patienter som indlægges i kardiologisk afsnit.
I starten vil der være følgevagter, som introducerer dig til arbejdsopgaverne, og ved nattevagter er der en bagvagt i tilstedeværelsesvagt og en senvagt til kl. 21.
Vagtarbejdet er spændende og udfordrende, og man vil møde næsten alle medicinske tilstand i løbet af ansættelsen.
Som introduktionslæge er der gode muligheder for at søge organisatoriske stillinger som tillidsrepræsentant og UKYL.
Medicinsk Afdeling vægter forskning meget højt, og har etableret en selvstændig forskningsenhed i kardiologisk regi, og Holbæk Sygehus planlægger etablering af en fælles tværfaglig forskningsenhed.
Medicinsk Afdeling opfordrer til at søge relevante kurser, og tilbyder betalt ALS-kursus.
Medicinsk Afdeling har et godt socialt miljø blandt yngre læger, såvel som ældre læger. Afdelingen har en åben kultur, hvor man altid kan spørge en kollega om hjælp.
Der er mulighed for at søge hospitalsbolig, som ligger tæt på sygehus, by og institutioner.
Holbæk Sygehus er et akutsygehus og indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Vibeke Bønnelykke Sørensen, 24 92 03 09, eller ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen, 59 48 45 01.
Arbejdstilrettelæggelse
Der arbejdes i to-holdsdrift alle ugens dage med tilstedeværelsesvagt fra vagtværelse, honoreret som 3-holdsdrift. Introduktionslæger indgår i afdelingens forvagts- eller mellemvagtslag afhængig af individuelle kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Stilling: Overlæge
Email: vbs@regionsjaelland.dk
Telefon: 2492 0309Navn: Henrik Ancher Sørensen
Stilling: Ledende overlæge
Email: has@regionsjaelland.dk
Telefon: 5948 4501
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.