Afdelingslæge til Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling (ETUB), Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Speciallæge til Medicinsk Afdeling med funktion i Enhed for Udredning og behandling (ETUB).

Dette job er udløbet

Medicinsk Afdeling er inde i en attraktiv udvikling med øget aktivitet i enheden for udredning og behandling, der er en del af Medicinsk Fælles Ambulatorium. Her har vi samlet alle ambulante afsnit i Medicinsk Afdeling under samme tag, hvor de specialespecifikke kompetencer i større grad profileres. ETUB har specialiseret sig i at udrede og behandle patienter uden klar henvisningsdiagnose, patienter med uspecifikke symptomer og patienter med polyfarmaci.

Medicinsk Afdeling er i dag landets største og det muliggør at der kan lægges vægt på koordineringen og sammenhængen på tværs af specialerne

Vi forestiller os at du har en baggrund inden for et af de intern medicinske specialer eller anden relevant lægefaglig baggrund. Der er mulighed for en deltidsansættelse eller deleansættelse med relevante speciale, også med praksis.

Du vil i denne stilling få mulighed for at sætte dine kvalifikationer og kompetencer inden for dit faglige område i spil i tæt samarbejde med kolleger. Du er patientansvarlig for dine patienter, men aldrig alene om udredningsopgaven.

Vi tilbyder

  • Højt fokus på patientrettede opgaver
  • Godt arbejdsmiljø med en god stemning
  • Motiverede og velkvalificerede medarbejdere, der indgår i et tæt samarbejde med den lægelige stab

Vi forventer at du

  • Har vilje og evne til at samarbejde på tværs og til at finde løsninger i et tværfagligt regi
  • Er kreativ og udviklingsorienteret
  • Har gode evner til samarbejde og formidling
  • Er dynamisk, engageret og visionær
  • Ved hjælp af klar kommunikation kan du fastholde et godt samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af sektorgrænser.

Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus varetager intern medicinske grenspecialer i kardiologi, geriatri, lungemedicin/allergologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, og reumatologi, og afdelingen råder over 165 sengepladser, en række specialespecifikke ambulatorier samt dialyseafsnit.

Vi har et særligt fokus på Medicinsk Fælles Ambulatorium, som sikrer at patienten på én og samme dag får mulighed for at møde læger fra forskellige medicinske specialer. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb og anerkender et nødvendigt tværfagligt fokus med høj grad af samarbejde og tid til kollegial rådslagning som naturlige forudsætninger herfor.

Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling

ETUB rummer et særdeles velfungerende ambulatorium samt adgang til sengepladser i de andre medicinske sengeafsnit. Vi fokuserer helt overvejende på en ambulant funktion hvor vi varetager hurtig og målrettet udredning af patienter med uspecifikke symptomer, både obs. okkult cancer og andre patienter til observation for uspecifik medicinsk sygdom. Vi har etableret et velfungerende forum for tværfaglig rådslagning om den komplekse patient og har let adgang til specialespecifikke tiltag samt diverse parakliniske undersøgelser.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale for relevant overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen og stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Anne Jung, 93 57 78 99 eller ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen, 59 48 45 01.

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig til de syv kompetencer.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Kontaktperson(er):
Navn: Anne Jung
Stilling: Specialeansvarlig overlæge
Email: anjun@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484617

 

Navn: Henrik Ancher Sørensen
Stilling: Ledende overlæge
Email: has@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484501

 

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.