Afdelingslæge ved Røntgen og Skanning Ved Røntgen og Skanning, Orto-afsnittet, Aarhus Universitetshospital er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. juni 2018 eller efter aftale.
Der tilbydes en stilling på en højtspecialiseret afdeling, hvor afdelingslægen skal bidrage til udvikling og fastholdelse af en række højtspecialiserede funktioner.
Afdelingslægens arbejdsområde vil være i afdelingens ortopædradiologiske afsnit med alle områder af muskuloskeletal radiologi med såvel konventionel røntgen, MR, ultralyd og intervention. Der er mulighed for subspecialisering efter interesser og kompetencer. Det forventes at afdelingslægen har et tæt samarbejde med afsnittets øvrige læger i afviklingen af afdelingens funktioner vedrørende ortopædradiologiske forløb.
Aarhus Universitetshospital er for nuværende beliggende på tre matrikler. De store udflytninger af afdelinger, inklusive Røntgen og Skanning, til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby er igang, og Ortoafsnittet flytter i løbet af maj 2018 .
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Radiologi. Afdelingslægen skal have interesse for muskuloskeletal radiologi.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afsnitsleder, overlæge, Ph.d. Lise Loft Nagel, tlf. 7846 4435, lisenage@rm.dk eller ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen, tlf. 2475 1179, vibfin@rm.dk. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel. Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Skema til bedømmelse kan hentes her. Skemaet bedes udfyldt og vedhæftet ansøgningen, gerne som Word fil.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20, 2018.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt en tilfredsstillende børneattest.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.