Overlæge til Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, audiologisk afsnit, Sjællands Universitetshospital Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Sygehusledelsen ønsker at styrke sundhedsforskningen for at frembringe væsentlig ny viden til gavn for patienterne og til styrkelse af medarbejdernes faglige kompetencer. Det forventes at ansøgere vil deltage aktivt i udviklingen af sygehusenes forskningsmiljøer.
Vi har brug for medarbejdere der har fokus på kvalitetsudvikling i klinisk praksis, med afsæt i patientens behov og oplevelser.
Ved Audiologisk afsnit, Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, er en stilling som overlæge ledig fra 01.07.18 eller efter aftale.
Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling
Afdelingen er den eneste i Region Sjælland inden for specialerne oto-rhino-laryngologi og tand-mund- og kæbekirurgi. Audiologisk afsnit ligger på tre matrikler – Køge, Slagelse og Nyk. F. Ansatte skal forrette tjeneste på alle tre matrikler.
Afdelingen indeholder
- Audiologisk afsnit fordelt i Slagelse, Køge og Nykøbing F.
- Et operationsafsnit med fem ØNH operationsstuer
- Et sengeafsnit med 27 sengepladser, hvoraf de otte er til dagskirurgiske patienter
- En TMK operationstue på central operationsgang
- Et ØNH ambulatorium med 17 undersøgelsesstuer
- Et TMK ambulatorium med to undersøgelsesstuer
- Et TMK ambulatorium i Næstved
- Et lille ØNH ambulatorium i Nykøbing F.
- En klinisk forskningsenhed
Afdelingen deltager i studenterundervisningen ved Københavns Universitet.
Kvalifikationer
Stillingen er en fuldtidsstilling. Den ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i oto-, rhino-, laryngologi med audiologisk erfaring. Der er mulighed for at beskæftige sig med alle lægefaglige roller. Det forventes at man deltager aktivt i uddannelsen af de uddannelsessøgende læger og andet personale herunder audiologiassistenter og -elever. Der er god mulighed for at indgå i afdelingens forskningsmiljø ledet af vores professor. Der foreligger en stillings- og funktionsbeskrivelse som kan rekvireres.
Opmærksomheden henledes på, at betingelsen for at blive ansat som overlæge forudsætter, at ansøger har været ansat som afdelingslæge i specialet i minimum 5 år efter opnået speciallægeanerkendelse, og at ansøgeren bliver godkendt af det faglige bedømmelsesudvalg til stillingen. Ligeledes oplyses det, at der i samtaleudvalget kan deltage patient/ pårørende repræsentanter.
Dine opgaver bliver
- Indgå i den daglige drift, der omfatter undersøgelse af patienter, rådgivning af audiologiassistenter, visitation mv.
- Sammen med de øvrige speciallæger i audiologien, at videreudvikle afdelingens audiologiske funktion
- At deltage aktivt i afdelingens forskningsprojekter hvor det er relevant
- At tage medansvar for afdelingens drift og videre udvikling
- At påtage dig afgrænsede administrative opgaver efter nærmere aftale og afdelingens behov
Vi ser gerne, at du
- Har et bredt erfaringsgrundlag indenfor diagnostik og behandling af audiologiske lidelser
- Har gode samarbejdsevner og udviser initiativ
- Har interesse og erfaring indenfor tværfagligt samarbejde, forskning og udvikling
- Har deltaget i, eller selvstændigt udført, forskning
- Vil og kan medvirke til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle afdelingens funktioner
- Vil arbejde målrettet for en ressourcebevidst og rationel holdning til arbejdsopgaver
- I din ansøgning kan gøre rede for dine kompetencer inden for ovennævnte områder
Vi tilbyder
- En selvstændig stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En afdeling med et godt fagligt og tværfagligt samarbejdsklima og et tværfagligt lederteam. Der er fokus på faglig udvikling og videns baseret praksis
- En afdeling med fokus på kerneopgaven
- En afdeling der prioriterer uddannelse og videreudvikling højt
- Stillingen er vagtfri
Øvrige forhold
Ansøgningen bedes udfærdiget iht. de syv lægeroller. Det forventes at man deltager aktivt i uddannelsen af de uddannelsessøgende læger, og at man indgår i afdelingens forskningsmiljø ledet af vores professor.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Det tilrådes at rekvirere stillings- og funktionsbeskrivelse hos ledende overlæge Søren Jelstrup, 47 32 96 01, soer@regionsjaelland.dk, hos hvem yderligere oplysninger om stillingerne også kan fås.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk
Med den udbygning af hospitalet, som er i gang, vil der blive tilført specialer og specialfunktioner, der bidrager til, at hospitalet omkring 2022/23 fremstår som et fuldt moderne universitetshospital. Afdelingerne kommer i høj grad til at blive involverede i opbygningen og indretningen i forbindelse med den massive udbygning. Antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900 senge, og der vil blive skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom der indtænkes den mest moderne teknologi samt store arealer til bl.a. forskning. Læs mere om byggeprojektet her
Ansøgningsfrist 20.05.18
Stilling: Ledende overlæge
Email: soer@regionsjaelland.dk
Telefon: 47329601
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.