Introduktionslæge til Regionshospitalet Randers, Akutafdelingen Bliv den første læge i et helt nyt speciale!
Akutafdelingen i Randers er nu klar til at starte uddannelsen til det nye speciale akutmedicin og opslår derfor to introduktionsstillinger til besættelse 1. september eller efter aftale.
Som introduktionslæge i akutafdelingen i Randers vil du få mulighed for en meget bred introduktion til det akutmedicinske speciale. Akutafdelingen modtager akutte medicinske inkl. hjertemedicinske, kirurgiske, psykiatriske, gynækologiske og psykiatriske patienter. Akutafdelingen har sin egen lægestab bestående af 8 speciallæger, der alle har gennemført eller er i gang med fagområdeuddannelse i akutmedicin. Derudover er der fast tilknytning af speciallæger fra hospitalets øvrige afdelinger, som deltager i supervisionen af alle uddannelsessøgende læger i akutafdelingen. Vi har god erfaring med uddannelse af yngre læger, idet vi løbende har 12 KBU læger og 6 HU læger i almen medicin.
Arbejdet i akutafdelingen er organiseret i tværfaglige teams med tæt samarbejde mellem læger og sygeplejersker
Som introlæge vil du indgå i en vagt på linje med afdelingens øvrige reservelæger. Der er speciallæge i tilstedeværelse i akutlægefunktion hele døgnet.
Vi tilbyder
- Deltagelse i arbejdet med modtagelse af alle afdelingens patientkategorier
- Oplæring i den systematiske tilgang til modtagelse af stabile og ustabile patienter
- Deltagelse i hjertestophold og akut medicinsk team og introduktion til teamlederrolle
- Obligatorisk deltagelse i internt hjertestopskursus og ultralydskursus
- Fast ugentlig simulationsbaseret tværfaglige teamtræning
- Systematisk oplæring i praktiske akutmedicinske færdigheder (lumbalpunktur, ultralydsvejledte procedurer, skadestueprocedurer)
- Mulighed for deltagelse i eksterne kurser efter ansøgning
- Mulighed for deltagelse i forskning og kvalitetsarbejde.
- Samt allervigtigst: Mulighed for at træde ubetrådte veje og være med til præge opbygningen af et helt nyt speciale fra bunden!
Der foreligger godkendt uddannelsesprogram, som kan findes på videreuddannelsesregion Nords hjemmeside eller tilsendes ved henvendelse til afdelingen
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Ansættelsesvarigheden er 12 måneder
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Overenskomstmæssig bolig stilles til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Christian Skjærbæk, Christian.Skjaerbaek@Viborg.RM.dk, Tlf. 78 42 03 01 / 21 28 69 96 eller uddannelsesansvarlig overlæge Catrin Iversen, Catrin.Iversen@rm.dk,
Tlf. 78 42 03 32
Ansøgningen skal sendes via link: “Søg job/send ansøgning”
Ansøgningsfrist onsdag den 31. maj 2018
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk
Eller på Akutafdelingens egen hjemmeside:
http://www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/akutafdelingen/
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale