Introduktionsstillinger i akutmedicin i Fælles Akut Afdeling, Aarhus Universitetshospital Vi tilbyder tre spændende introduktionsstilling i akutmedicin til besættelse pr. 1. maj 2018 eller efter nærmere aftale.
Er du vores nye læge i introduktionsstilling?
Fælles Akut Afdelingen er den primære indgangsdør for akutte patienter til Aarhus Universitetshospital og i afdelingen varetages visitation, modtagelse og behandling af akutte patienter. I afdelingen arbejder vi i et dynamisk miljø med patienten i fokus og med mulighed for dialog med alle specialer i huset. Med det nye lægefaglige speciale i akutmedicin, vil afdelingen som universitetsafdeling og traumecenter komme til at spille en central rolle i den nye speciallægeuddannelse.
Du vil møde engagerede kolleger og en akutmodtagelse, der samarbejder på tværs af alle faggrupper om at modtage den akutte patient. Vi har en organisatorisk velfungerende afdeling med en homogen lægegruppe og et rigtig godt tværfagligt samarbejde. Uddannelse og supervision er en central og vigtig del af arbejdet i afdelingen, hvor akutlægen er rollemodel og kulturskabende for nyuddannede læger og fremtidige introduktionslæger.
Vi tilbyder
- en afdeling med et velfungerede tværfagligt samarbejde og en ambition om at blive landets førende akutafdeling
- et udfordrende og spændende job, hvor du vil være en del af udviklingen indenfor akutmedicin
- et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig uddannelse og udvikling med fokus på akutmedicinske kompetencer
Vi søger en introduktionslæge der
- sætter patientsikkerheden i højsæde – også når der er travlt
- ønsker at arbejde i en afdeling hvor ikke to dage ligner hinanden
- vil være med til at sætte ambitionerne højt i det nye speciale
- kan være med til at skabe flow i afdelingen
- ønsker at deltage i den daglige kliniske vejledning af KBU-lægerne samt være rollemodel for disse læger
- lyst til at arbejde i en afdeling med et godt arbejdsmiljø
Fælles Akut Afdeling på AUH
Aarhus Universitetshospital er regionens største akuthospital. Fælles Akut Afdeling modtager patienter fra et område med 300.000 borgere og er traumecenter for hele regionen. Afdelingen består aktuelt af skadestue, traumecenter, tre akutafsnit med i alt 53 senge, lægevagt, hospitalsvisitation, Center for Voldtægtsofre og Center for Akutforskning.
- traumecenteret modtager akut kritisk syge patienter og er traumecenter på højt specialiseret niveau. Desuden varetager traumecenteret beredskabsfunktion ved storulykker, koordinering af meldte patienter på vej og akutsygehusets sengekapacitet
- skadestuen modtager og behandler akut opståede skader og rummer tillige lægevagtens call center og konsultation
- akut afsnit 1, 2 og 3 modtager uafklarede medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter til korttidsindlæggelse
- hospitalsvisitationen visiterer alle akutte patienter til Aarhus Universitetshospital
I maj 2018 flytter vi til nye og større lokaler på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby og vil derefter skulle modtage op mod 400 patienter på døgnbasis.
På lægesiden er afdelingen aktuelt bemandet med en ledende overlæge, ni overlæger, fem afdelingslæger, 14 læger i klinisk basisuddannelse og tre læger i hoveduddannelse til almen medicin samt en professor i akutmedicin.
Stillingen har dag- aften- og nattjeneste i et seks skifte rul.
Der foreligger godkendt uddannelsesprogram for stillingerne.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte udannelsesansvarlig overlæge Mads Lind Ingeman på mail madols@rm.dk for stillingens uddannelsesprogram eller kontakte ledende overlæge Ole Mølgaard, mail olemoe@rm.dk for yderligere information.
Din ansøgning sendes via nedenstående link og stiles til ledende overlæge Ole Mølgaard. Ansøgningsfrist d. 22. april 2018. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.