Psykolog til Regionspsykiatrien Horsens En stilling som vikar for psykolog er ledig til besættelse 1. marts eller snarest muligt. Vikariatet strækker sig til 30.11.18. Stillingen er på 37 timer.

Dette job er udløbet

Vi søger en psykolog, der har lyst til og mod på at være med i den fortsatte udvikling af klinikken.

Stillingen er med reference til funktionsledelsen. Du vil blive placeret i klinik 1 for psykiatriske lidelser hvor du vil indgå i samarbejdet med funktionsledelsen og et team af psykologer, sygeplejersker, læger, speciallæger, sekretærer og socialrådgiver.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.

RPH har ca. 170 medarbejdere. Der er 2 sengeafsnit O1 og O2 og 3 klinikker Klinik 1,  2 og 3 for psykiatriske lidelser.
Afsnit O1 er et skærmet afsnit med 22 senge.
Afsnit O2 er et lukket, intensivt afsnit med 15 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.
Klinik 1 består af 3 teams: team for psykoser, team for ADHD og team for nyopdaget skizofreni.
Klinik 2 består af 4 teams: team for mani og depression, team for personlighedsforstyrrelser, team for angstlidelser samt team for ældrepsykiatri.
Klinik 3 består af Psykiatrisk Akutteam bestående af 5 sygeplejersker, der kører ud i hele optageområdet.
RPH har desuden en udredningsenhed, der ledelsesmæssigt er forankret i klinik 2. Begge klinikker leverer personaleressourcer til udredningsenheden.

Som afdeling lægger vi vægt på:

  • reel omsætning af de regionale værdier: dialog, dygtighed og dristighed samt de lokale værdier: Troværdighed, ordentlighed, fleksibilitet og imødekommenhed.
  • at hverdagen er kendetegnet ved et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
  • at alle ansatte har en forekommende og serviceorienteret tilgang til alle opgaver og alle kontakter

Dine arbejdsopgaver:

  • selvstændige ambulante udrednings- og behandlingsforløb for psykose- og udviklingsforstyrrelser  med mulighed for monofaglig-, tværfaglig- og lægefaglig sparring
  • selvstændige ambulante udredningsopgaver ad modum udredningspakkerne (standard eller udvidet)
  • gruppebehandling
  • individuel kognitiv adfærdsterapi
  • deltage i tværfaglige behandlingskonferencer og bidrage med psykologfaglig viden og sparring til andre faggrupper.
  • evt. supervision (tværfagligt personale og/eller yngre psykologer/læger)
  • evt. debriefing af personale i forbindelse med vold, trusler, chikane
  • gerne bidrage til undervisning og vidensdeling
  • gerne bidrage med en neuropsykologisk vinkling

Vi forventer, at du:

  • har opnået autorisation
  • gerne specialpsykolog og/eller specialist i Psykoterapi/-patologi
  • gerne specialist i neuropsykologi
  • erfaring med psykologisk udredning – herunder PSE interview
  • erfaring med og interesse for psykoselidelser og udviklingsforstyrrelser
  • evt. supervisionserfaring
  • gode formidlingsevner – gerne undervisningserfaring
  • har evne til at skabe og holde overblik
  • evne og lyst til at arbejde selvstændigt

Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring med og flair for it-arbejde – evt. kendskab til Midt-EPJ

Som person er du:

  • god til at samarbejde og skabe relationer
  • har evne til at skabe og holde overblik
  • kan arbejde selvstændigt
  • er en god formidler

Vi kan tilbyde:

  • en god arbejdsplads med gode kolleger
  • en arbejdsplads i vedvarende udvikling
  • et udfordrende og afvekslende job
  • en velorganiseret kvalitetsorganisation
  • en struktureret introduktion med mentorordning
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • oplæring i udredningsopgaven
  • veletableret psykologfagligt fællesskab med 14 andre psykologer
  • deltagelse i monofaglig supervisionsgruppe mhp. tests og differentialdiagnostik
  • mentorordning

Yderligere oplysninger om stillingen, fås hos ledende sygeplejerske Lone Bergh Hansen mobil 5144 8969 eller specialpsykolog Dorte Skanning mobil 2051 7098.

Løn ifølge overenskomst med Dansk Psykologforening. Der forhandles løn efter kvalifikationer og funktion.

Ansøgningsfrist: 18. februar 2018
Ansættelsessamtaler: 21. februar 2018

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale