Reservelæge til I-stilling i Regionspsykiatrien Randers To introduktionsstillinger i psykiatri er ledig til besættelse 1. marts 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Regionspsykiatrien Randers har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers og Djursland kommuner og har et befolkningsunderlag på ca. 175.000 borgere heraf 82.000 borgere i henholdsvis Norddjurs og Syddjurs kommune. Organisatorisk er afdelingen en del af Psykiatrien i Region Midt og har samarbejde med specialklinikkerne på Universitetshospitalet i Risskov. Afdelingen modtager som den første i landet en del af de akutte indlæggelser via den fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet i Randers. Afdelingen udvides med udgangen af året med Favrskov kommune.

Psykiatrisk afdeling i Randers har i alt 36 sengepladser fordelt på 2 åbne, specialiserede afsnit med mulighed for skærmning samt en pavillon, der huser en rehabiliteringsafdeling med 8 senge. Med udgangen af 2018 forventes åbent yderligere 12 senge.

Psykiatrisk afdeling tilbyder i stadig højere grad tilbyder patienterne ambulant behandling og reserverer sengepladserne til de mest syge patienter.

De ambulante enheder i Randers og Rønde er omdrejningspunkt for visitation og den ambulante behandling. Personalet er inddelt i teams og arbejder tæt sammen med sengeafsnittene samt kommunen og den regionale social-psykiatri.

Herudover har vi en række ambulante grupper.

Vi arbejder teamorienteret og med kontinuitet som et overordnet princip i behandlingen.

Reservelægen vil være knyttet til et bestemt sengeafsnit og et tværfagligt behandlerteam. På et senere tidspunkt vil der være mulighed for at blive tilknyttet lokalpsykiatrien.

Afdelingen prioriterer undervisning og supervision højt.
Afdelingen har læger i alle trin af uddannelsen, herunder H1/H2 læger og læger til almen praksis.

Der er tæt samarbejde med Regionshospitalet om kurser, uddannelse og undervisning.

Yderligere oplysninger om stillingen til led. overlæge Runa Sturlason på telefon 78475312 eller mail runstu@rm.dk

Ansættelsessamtaler i uge 9 eller efter aftale.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale