Reservelæge til Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus Reservelægestilling i kirurgi – uklassificeret, er ledig til besættelse snarest.
Alle vores klassificerede stillinger er desværre/heldigvis besat, men vi søger alligevel en yngre læge,
- Er ønsker at snuse til det kirurgiske speciale og også har en lille videnskabskvinde m/k gemt i sig
- Der har haft sin første kirurgiske I stilling og mangler endoskopisk erfaring
- Der bare brænder for kirurgi
Stillingen er ét-årig og uddannelsesforløbet i stillingen er fokuseret mod at opnå de forventede forudsætninger for et senere hoveduddannelsesforløb i kirurgi.
Uddannelsesforløb prioriteres højt, idet afdelingen har uddannelsessøgende læger i KBU, kirurgisk introduktionsstilling og kirurgisk hoveduddannelse.
Afdelingens vigtigste værktøj er, at du som reservelæge hurtigt kommer til at blive en del af afdelingen.
Reservelægen sikres en god begyndelse på den kirurgiske karriere ved en struktureret start på oplæring i appendectomi, åben hernie kirurgi, cholecystectomi og endoskopi. Samtidig ønsker afdelingen at sikre en kirurgisk tankegang i forhold til kirurgiske beslutnings-processer og hele kirurgiske patientforløb.
Med forskningsansvarlig overlæge og tre kliniske lektorer støtter afdelingen at reservelægen kommer i gang med eller fortsætter forskning. Desuden deltager afdelingen i studenterundervisningen (3. Sem. Cand. fra KU).
Kirurgisk Afdeling har akut kirurgi, benign elektiv kirurgi og børnekirurgi. Daglig kirurgisk aktivitet på tre operationslejer, to ambulatoriestuer samt endoskopiafsnit med seks stuer. Holbæk Sygehus er akutsygehus og har traumemodtagelse. Optageområde på ca. 200.000 borgere.
Akutte indlæggelser foregår via Akutafdelingen med selvstændig lægebemanding. Det betyder at du i praksis fungerer på mellemvagts niveau.
Kirurgisk forvagt går i 8-skiftet vagt, 2-holdsdrift med 3-holdsværdi. Bagvagt i bunden vagt i tilstedeværelse.
Har du spørgsmål kan du kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Lars Borly, lbry@regionsjaelland.dk, 26 24 63 50 eller ledende overlæge Claus Juul, claj@regionsjaelland.dk, 59 48 43 60.
Hvis du vil vide mere om hvad der rør sig blandt læger under uddannelse på Holbæk Sygehus kan du gå på FB siden Lægers Uddannelse på Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus råder over lægeboliger. Idet KBU læger har fortrinsret er det nødvendigt i konkrete tilfælde at undersøge om der er ledige boliger.
Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på www.regionsjaelland.dk under sygehuse.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.