Årets julegave: 4 dages arbejdsuge og ansvar for kvalitetsudvikling og opbygning af forskningsklinik

Dette job er udløbet

Hvad du ønsker, skal du få. Så hvis du drømmer om det gode liv i almen praksis, er dette julegaven til dig.

Først og fremmest bliver du en del af et spændende team bestående af en sygeplejerske, to sekretærer, en uddannelseslæge – og en professor. Vi har travlt i hverdagen, men vi er også super effektive, og har altid tid til at have det sjovt. Oveni dette indeholder pakken et stort lægehus med 5 andre almen medicinske klinikker, et stort fælles laboratorium, en øjenlæge og en psykolog.

Alt dette kan du blive en del af, hvis du spænder skiene på, og kommer til Lægehuset Slotsbryggen i Nykøbing Falster. Men der er mere endnu.

Sammen med John Brodersen, Christina Svanholm og Region Sjælland er jeg nemlig i gang med at opbygge Forskningsklinikken i Nykøbing Falster. Forskningsklinikken skal være rammen om en lang række aktiviteter, der skal gøre hverdagen i klinikken endnu mere spændende og udviklende. Vi vil sætte gang i forskning, der gør en forskel og kan hjælpe os med at blive bedre klinikere i hverdagen, ligesom vi vil arbejde med kvalitetsudvikling som et naturligt element i dagligdagen.

Hvis vi skal lykkes med dette, har vi brug for din hjælp. Ud over at arbejde i klinikken, vil det således blive din opgave at stå for opbygning af forskningsklinikken og få den implementeret i dagligdagen. Vi forestiller os, at du skal bruge ca. en dag om ugen på dette.

Stillingen er klar til besættelse fra 1. marts. Skulle du ønske at arbejde 5 dage om ugen i stedet for 4, finder vi ud af det. Og har du andre ønsker, er vi også åbne. Der er således også mulighed for at blive ansat i en kombinationsstilling, hvor du er arbejder deltid i praksis og på sygehuset (fx akutafdelingen på Nykøbing Sygehus). Ønsker du at eje din egen praksis er det sandelig også en mulighed. Så bare kom an. Spænd skiene på og lad os mødes.

Og så lige en sidste ting. Hvis du synes, at Nykøbing ligger for langt hjemmefra, vil jeg lige nævne Praksisbussen, hvor vi gør transporttid til arbejdstid. Praksisbussen kører hver dag fra København til Nykøbing, og når du sætter dig i bussen starter arbejdsdagen. Du kan tage telefontiden i bussen om morgenen og lave attester og godkende recepter på vej hjem. Det er smart!

Du kan læse mere om klinikken på vores hjemmeside www.doktorwied.dk

Venlig hilsen
Peter Wied
Praktiserende læge, næstformand PLO-Sjælland
Lægehuset Slotsbryggen
Slotsbryggen 18
4800 Nykøbing F

Tlf. 5485 1818
Mobil 2140 3678
SE 27596827
Ydernummer 22276
www.doktorwied.dk