Reservelæge til Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Køge Interesserer du dig for alle typer af akutte patienter? Og mangler du erfaring indenfor en af de syv lægeroller? Så er her muligheden for at relevant kliniske arbejde, så DU udvikler kompetencer præcist indenfor de lægeroller, du ønsker.

Dette job er udløbet

Vi har en 1-årig uklassificeret stilling ledig til besættelse 01.02.18 eller efter aftale.

Vi tilbyder

En stilling som reservelæge i en velfungerende og travl akutafdeling. Vi modtager patienter til akut indlæggelse eller akut skadebehandling, væsentligst for specialerne kirurgi, ortopædkirurgi samt de medicinske specialer. Samtidigt disponerer akutafdelingen over eget akut modtageafsnit med 13 akutsenge til observation.

Vi prioriterer uddannelse med læring i klinikken, faglighed og samarbejde højt. Vi tilbyder derfor et engageret og fokuseret uddannelsesmiljø med gode muligheder for udvikling af færdigheder i akut klinik, teamledelse, pædagogik samt regelmæssig undervisning. Afdelingen varetager uddannelse af KBU-læger og har desuden HU-læger i almen medicin i rotation.

Du kan forvente

  • At få klinisk erfaring med en bred vifte af akutte tilstande
  • Funktion som modtagende og koordinerende læge
  • Stuegangsfunktion i akut modtageafsnittet
  • Let tilgængelighed og tæt supervision af speciallæger
  • Udvikling af dine evner som kliniker, leder og vejleder
  • Faste uddannelsesdage, enten i afdelingen eller på fokuserede ophold
  • Mulighed for relevante akutmedicinske kurser, inkl. ultralyd
  • At få erfaring med div. procedurer inkl. lumbalpunktur, GU, telemetri, FIC-blok og non-anæstesiologisk sedation
  • At få et solidt grundlag for at søge videre i et andet speciale – eller søge ind i det nye speciale i akutmedicin

Vi forventer, at du

  • Er færdig med KBU – og gerne gennemført en introduktionsstilling i et relevant speciale (fx intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, almen medicin el. anæstesiologi)
  • Kan tage ansvar og skabe gode patientforløb samtidig med at der holdes flow i afdelingen
  • Kan arbejde selvstændigt og er villig til at lære nyt, særligt indenfor de områder, hvor du ikke har så meget erfaring
  • Har talent for samarbejde på tværs af faggrupper og personale

Arbejdstilrettelæggelse

Du kommer til at indgå i mellemvagtslaget, der har tilstedeværelse i 2-skiftet vagt. Vagtlaget består af læger enten i HU-almen medicin eller læger med særlig interesse for akutmedicin, som har en kortere el. længere ansættelse i afdelingen. Der et forvagtslag af modtagelæger i KBU og en speciallæge i bagvagt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som uklassificeret reservelæge / 1.reservelæge alt efter dine kvalifikationer. Ansættelsesvarighed som udgangspunkt 12 måneder og vilkår følger overenskomstens aftaler.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Dan Brun Petersen, 47 32 14 01 eller administrerende yngre læge Danny Yu, 61 33 49 97, dy@regionsjaelland.dk. Materiale om afdelingen kan rekvireres hos sekretær Lotte H. Tversted, 47 32 14 00.

Ansøgningsfrist 27.12.17

Du kan forvente at blive ringet op i dagene umiddelbart efter.