Introduktionsstilling i Pædiatri til Børne- og ungeafdelingen, Næstved Sygehus Stillingen byder på attraktive uddannelsesmuligheder i en velfungerende afdeling med egen akutmodtagelse, alment børneafsnit, neonatalafsnit og stort børneambulatorium med en del grenspecialer såsom; kardiologi, neurologi, endokrinologi, pulmonologi, reumatologi, neonatologi, socialpædiatri og nefrologi.

Dette job er udløbet

I forløbet hos os, vil du få rig mulighed for, at få et indgående kendskab til akut syge børn, til børn med kroniske lidelser og til børn med psykosociale lidelser.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og forsøger i høj grad at prioritere den enkeltes interesser. Du bliver ansat på en spændende og engageret afdeling med mange udfordringer, og det er vores hensigt at du aldrig skal føle dig alene. Vi stræber hele tiden på at have patienten i centrum, men også den enkelte medarbejder. Du indgår i forvagten som tilstedeværelsesvagt. Det andet vagtlag i pædiatrisk afdeling er bagvagtslaget, som har rådighedsvagt med ½ times tilkald fra bolig. Du vil få en grundig introduktion til vagten og dine andre funktioner på afdelingen.

Vi har en lille veletableret forskningsenhed, der samarbejder med Dansk Børne Astma Center i Gentofte. Der er i afdelingen gode muligheder for forskningsprojekter og evt. efterfølgende Ph.d. ansættelse.

Vi vægter uddannelse og undervisning højt i afdelingen. Vi har bl.a. simulationstræning hver 2. uge, mandagens case og undervisning ved speciallæger. Der er mulighed for ekstra point til cv’et i form af både undervisning af medicinstuderende og sygeplejersker, tillidsposter samt muligheden for at blive uddannelsesansvarlig yngre læge.

Du får indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde og vi lægger vægt på, at du med tiden kan arbejde selvstændigt og engageret, men samtidig at du har gode evner for samarbejde. Mange arbejdsopgaver bliver løst i et tværfagligt samarbejde med de øvrige læger og sygeplejersker.

Pædiatrisk Afdeling deltager i undervisning af 6. semester medicinstuderende fra Københavns Universitet og ser generelt uddannelse af læger som en af kernekompetencerne i afdelingen.

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Pernille Mathiesen på mail pemt@regionsjaelland.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Sven Bonato, 56 51 42 48 for yderligere oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger – indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Send ansøgning med cv.

Samtaler afholdes løbende.