Psykolog til udredningsteamet på MultifunC Midtjylland En af vores dygtige psykologer har søgt nye udfordringer, vi søger derfor en psykolog til at indgå i Udredningsteamet på den delvis lukkede døgninstitution MultifunC. Stillingen er tidsbegrænset et år med mulighed for forlængelse.
MultifunC-institutionen er en del af Region Midtjyllands Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge. I specialområdet indgår endvidere de sikrede institutioner Koglen og Grenen.
Den delvis lukkede døgninstitution MultifunC har været i drift siden efteråret 2012. MultifunC er et intensivt manualbaseret behandlingskoncept, der baserer sig på bl.a. adfærdspsykologiske og kognitive metoder. Behandlingen opererer med mål i forhold til den unge selv, uddannelse, venner, fritid samt familie, med det formål at reducere den unges samlede risiko for fortsat negativ udvikling og inkludere den unge i sit eget nærmiljø igen.
Institutionen består af fire faglige teams: Et Udredningsteam, et Miljøteam (pædagogisk team), et Skoleteam samt et Familieteam, der hver især varetager fagspecifikke funktioner i forhold til den samlede behandlingsindsats.
Som psykolog bliver du ansat i Udredningsteamet, der foruden risikovurdering, udredning og testning af de unge, skal yde støtte på tværs af de faglige teams. Arbejdsopgaverne vil foregå på MultifunC, hvor du vil indgå i det daglige behandlingsarbejde. Der ud over kan der forekomme udredningsopgaver fra de øvrige institutioner i specialområdet.
En vigtig forudsætning for at komme i betragtning til stillingen er, at du har lyst til at arbejde med manualiseret standardiseret behandling samt har erfaring med udredning af komplekse problemstillinger blandt unge.
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads med stor politisk bevågenhed
- Et udviklende fagligt fællesskab med fokus på resultater
- En arbejdsplads, hvor sparring og faglig dygtighed er i højsæde
- En varierende dagligdag med alsidige opgaver
Dine opgaver
- Screene og vurdere, hvorvidt de unge tilhører målgruppen for behandlingen på MultifunC
- Udfærdige og fremlægge psykologiske undersøgelser
- Udforme overordnede og individuelle behandlingsplaner for de unge i samarbejde med de respektive fagteams
- Opfølgning på behandlingsplanerne på tværs af teams
- Samarbejde med socialrådgivere i kommunerne
Dine kvalifikationer
- Uddannet Cand. Psych. eller Cand. Pæd. Psych. Gerne autoriseret, men det er ikke et krav
- Faglig indsigt i arbejdet med udadreagerende unge
- Erfaring med testning og udredning
- Erfaring i at samarbejde med sociale myndigheder
- Erfaring med KAT, ART, MST, MI eller andre manual- og/eller evidensbaserede koncepter, eks. LP-modellen, vil være en fordel
- Ambitiøs, fleksibel og robust samt lyst til at skabe resultater for en målgruppe, der er udfordrende og ofte opgivet af andre instanser
Praktiske oplysninger
MultifunC-institution er etableret i Viby ved Aarhus og huser aktuelt otte unge. Udredningsteamet består i øjeblikket af en teamleder og to psykologer.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte lederen af Udredningsteamet Tanja Langer Jensen via telefon 51 62 57 19 eller e-mail: tanjsc@rm.dk
Du kan desuden finde informationer om MultifunC Midtjylland specifikt på http://www.dok.rm.dk og generelt om MultifunC-konceptet på http://www.multifunc.org/
Ansøgningsfrist søndag den 15.oktober 2017.
Ansættelsessamtalerne finder sted den 23. oktober 2017 på MultifunC Damagervej 26 A
Ansættelse den 1. december 2017
Du vil blive aflønnet efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdstiden er; hverdage mellem kl. 08:00 – 16:00 med mulighed for fleksibel arbejdstid
Søg via linket. Vedhæft ansøgning med foto, CV samt relevante bilag
Nøgleord
Døgninstitution, Udredningsteam, MultifunC, MST, Testning, Udredning, Risikovurdering
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale