Lyst til et kort sommerferievikariat i Nuuk? Regionslæge, almen medicin i Nuuk, Grønland
Dronning Ingrids Sundhedscenter søger læger der i perioden juni, juli og august kan dække for vores stabs sommerferier. Vikariaterne har en varighed af minimum fire uger.
Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk er fysisk placeret i forbindelse med landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, (DIH) i Nuuk. Sundhedscenteret er et moderne sundhedscenter der varetager den primære sundhedstjeneste for Nuuk sundhedsdistrikt samt tilknyttede bygder. Vi er 8 speciallæger i almen medicin og 5 uddannelseslæger klinikken.
Sundhedscenteret minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscenteret. Dette medfører at stort set alle typer af patienter modtages og bliver behandlet eller visiteres til DIH. Vi garanterer en udfordrende arbejdsdag der vil være udviklende og udfordrende både fagligt og personligt. En forudsætning for et godt ophold er at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.
Er det noget for dig? Så kontakt ledende regionslæge Jesper Olesen med det samme, så vi kan komme i gang med planlægningen
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Lægeforeningen.
Rejse og boligforhold:
Fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne eller Island til Grønland, og efter endt ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.
Der stilles bolig til rådighed for hvilken der betales efter gældende regler. Som følge af boligsituationen må vakantindkvartering påregnes i ventetid på permanent bolig.
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/groenland/arbejdsophold_groenland/groenland.htm#d
Ansøgning bilagt kopi af dansk autorisation og relevante bilag sendes til PERSONALE@PEQQIK.GL
Bolig- reference og oplysningsskema samt MRSA erklæring. Skemaerne kan hentes direkte fra http://peqqik.gl/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet.aspx?sc_lang=da-DK
Ansøgningsfrist: 20. marts 2017
Kontakt/Information:
Oplysninger om stillingen kan indhentes hos:
Ledende regionslæge Jesper Olesen på tlf.: +299 53 05 08 eller på e-mail: JEOL@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på tlf. +299 34 42 15 eller på e-mail: GIJO@PEQQIK.GL