Overlæge/afdelingslæge til traume og håndsektion ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus Vi søger en speciallæge med interesse for traumatologi og håndkirurg til en nyoprettet stilling som led i aktivitetsøgning i håndsektionen i Ortopædkirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus.
Stillingen ønskes besat 01.05.17 eller snarest derefter.
Stillingen kan således søges af den traumeinteresserede kirurg der ønsker at udvide sit kompetenceniveau i forhold til det håndkirurgiske subspeciale og særligt i forhold til håndens traumatologi.
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdelingen er fordelt på 2 matrikler – Slagelse og Næstved, men ansøger til blive tilknyttet sektionen i Slagelse som varetager den akutte traumatologi og hvor regionsfunktionen for håndkirurgi i Region Sjælland er placeret.
I traumesektionen varetages bunden 1 skiftet vagt med gennemsnitlig hyppighed på en vagt pr. seks hverdage. Der forrettes tjeneste i håndsektionen de første 4 dage i lige uger.
Traumesektionen består i forvejen af fem overlæger og en afdelingslæge. Håndsektionen består af en specialeansvarlig overlæge, fem overlæger og to afdelingslæger.
Sengeafsnit i Slagelse består af 18 faste pladser.
Den overvejende del af den håndkirurgiske aktivitet foregår ambulant. Der foretages ca. 1000 ambulante håndkirurgiske operationer på årsbasis.
På afdelingens matrikel i Næstved ligger Center for Planlagt Ortopædkirurgi. Her foretages 1500 planlagte alloplastik operationer i knæ og hofteled årligt. Der foregår ligeledes en stor ambulant produktion.
Om Næstved. Slagelse og Ringsted Sygehuse
Patientens behov – vores fælles opgave
Dit behov – vores fælles opgave
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus har vi fokus på patientens behov. Vi vil sikre, at patienten får den rette behandling til rette tid, og det er vores mål, at man som patient kun tilbringer den nødvendige tid på sygehuset.
Det vi gør, gør vi for patientens skyld
Vi tager hånd om patienten og lytter til patientens behov. Vi bringer patienten sikkert gennem behandlingen og hjem til hverdagen. Vi skaber et sammenhængende og velstruktureret patientforløb, og sikrer i samarbejde med den praktiserende læge og kommunen trygge udskrivnings- og opfølgningsforløb.
Vi har fokus på faglig udvikling
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi bruger sundhedsdata til at sikre den rette behandling.
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste. På Næstved Slagelse Ringsted sygehus gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Thomas Houe, 56 51 46 24.
Bemærk at stillingen kun kan søges elektronisk.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelsen.
Løn- og ansættelsesforhold
Sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 01.03.17
Samtaler i uge 10/11
Email: thoho@regionsjaelland.dk
Mobile: 56514624