Introduktionsstillinger til Kardiologisk og Medicinsk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Roskilde
To introduktionsstillinger i intern medicin er ledige 01.03.17 eller snarest derefter.
Stillingerne indeholder
- Seks måneders ansættelse i Kardiologisk Afdeling, Roskilde og seks måneders ansættelse i Medicinsk Afdeling, Roskilde eller
- 12 måneders ansættelse i Kardiologisk Afdeling, Roskilde, eller
- 12 måneders ansættelses i Kardiologisk Afdeling, Køge eller
- Seks måneders ansættelse i Kardiologisk Afdeling, Køge og derefter seks måneders ansættelse i Kardiologisk Afdeling, Roskilde
Stillingerne er klassificeret som introduktionsstillinger i intern medicin.
Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde blev pr 1. september 2016 sammenlagt med Køge, således at afdelingen har funktioner både i Køge og i Roskilde. Vi ønsker, at optimere de kardiologiske patientforløb i Køge, samt mellem Køge og Roskilde ved at skabe et stærkt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø til gavn for de kardiologiske patienter på begge matrikler. Det er planen at Kardiologisk Afdelings specialiserede funktioner samles i Køge, når sygehusbyggeriet i 2020-21 kan huse os sammen med samtlige øvrige specialiserede funktioner i Region Sjælland. Der er etableret selvstændigt kardiologisk forvagt og selvstændig kardiologisk bagvagt i Køge. De kardiologiske funktioner i Køge og i Roskilde ledes af en samlet afdelingsledelse.
Kardiologisk Afdeling, Køge
Pr 1. september 2016 blev der etableret et kardiologisk sengeafsnit med 20 senge. Der er et 8-skiftet forvagtslag med tilstedeværelse og en 8 skiftet bagvagt med tilkald fra bolig. Dagarbejdet vil udover vagtarbejde med modtagelse af akutte kardiologiske patienter også omfatte stuegang – og i et vist omfang ambulatoriearbejde og mulighed for oplæring i ekkokardiografi, afhængig af interesse og kompetenceprofil. Forvagten deltager i hjertestopteamet.
På matriklen i Køge findes endvidere AK klinik, Hjertesvigtsklinik, ambulatorium og der er tilknyttet to ekkoteknikkere til afsnittet. Kardiologisk Afdeling har tilknyttet en klinisk lektor.
Der påtænkes tæt samarbejde med matriklen i Roskilde og telemedicinsk konferencer.
Kardiologiske Afdeling, Roskilde
Kardiologisk Afdeling har to sengeafsnit i Roskilde med i alt 36 senge. Derudover et ambulatorium (inkl. pacemakerambulatorium) og et kardiologisk laboratorium med 12 dagpladser, som forestår koronararteriografier, PCI-behandling, pacemaker- og ICD anlæggelser. Afdelingen har endvidere regionsfunktion for endokarditis, udredning af hjerteklappatienter til operation samt visse medfødte og arvelige hjertesygdomme. På Kardiologisk Afdeling får du mulighed for at stifte bekendtskab med det kardiologiske speciale, samt både det akutte og det planlagte patientforløb. Desuden får du kendskab til både non-invasive og invasive procedurer. Der er aktuelt ansat 25 speciallæger, fire læger i kardiologisk hoveduddannelse samt yderligere otte reservelæger. Kardiologisk Afdeling har tilknyttet en klinisk lektor og en tutor. Afdelingen prioriterer uddannelse højt, bla. i ekkokardiografi ligesom vi prioriterer forskning højt, og der er gode muligheder for at deltage i forskningsarbejde. Kardiologisk Afdeling har 8-skiftet tilstedelseværelsesvagt fra vagtværelse samt bagvagtshold med kardiologisk speciallæge i rådighedsvagt og særskilt speciallægevagt for PCI og for pacemaker/ICD. Der er intern undervisning fire dage ugentligt og vi prioriterer gode patientforløb, høj kvalitet, et stærkt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø højt.
Medicinsk Afdeling, Roskilde
Afdelingen har tre intern medicinske specialer; infektionsmedicin, nefrologi og lungemedicin, som alle har specialiserede funktioner, samt et diagnostisk center, som bl.a. varetager diagnostiske pakkeforløb og metastasepakkeforløb. Man vil gennem sin ansættelse få mulighed for at få særligt kendskab til sygdomme inden for afdelingens specialeområder foruden et kendskab til den brede interne medicin.
Medicinsk Afdeling har to sengeafsnit med i alt 40 senge, og består herudover af ambulatorier inden for de tre regionsbærende specialer, to dialyse afsnit (det ene i Nykøbing Falster), Diagnostisk/Tværfagligt Center og Akutmodtagelsen, som organisatorisk hører under afdelingen.
Stillingen indebærer ikke udefunktion på Nykøbing Falster Sygehus.
Medicinsk Afdeling modtager som døgnfunktion akutte uselekterede intern medicinske patienter, og visiterede patienter inden for dens tre specialer.
Afdelingens lægelige personale udgøres pr 1. februar 2017 af 25 speciallæger i intern/almen medicin, infektionsmedicin, lungemedicin og nefrologi, en 1. reservelæge og 12 reservelæger.
Vagtberedskabet består af en 12-skiftet tilstedeværelsesvagt, samt en bagvagt i tilkald fra hjemmet. I aften-nattevagt er der vagtsamarbejde med kardiologisk og hæmatologisk afdeling. Der er desuden døgndækkende specialevagt for de tre regionsfunktionsbærende specialer.
Der er god mulighed for faglig sparring og supervision og afdelingen arbejder målrettet med videreuddannelse og arbejdsmiljø.
Afdelingerne modtager medicinske studenter fra Københavns Universitet.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte:
Overlæge Klaus Klausen, Kardiologisk Afdeling, kpkl@regionsjaelland.dk, 47 32 62 89.
eller ledende overlæge Peder Fabricius, Medicinsk Afdeling, pgf@regionsjaelland.dk, 47 32 20 01.
Email: kpkl@regionsjaelland.dkNavn: Peder Gunner Fabricius
Email: pgf@regionsjaelland.dk