Overlæge til fod/ankelkirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk Afdeling Sjællands Universitetshospital Køge

Dette job er udløbet

Stillingbeskrivelse for overlæge fod/ankel sektionen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, er der en stilling som overlæge ledig fra den 01.05.17 eller snarest derefter.

Region Sjælland har et befolkningstal på ca. 816.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder.

Regionens sygehusplan har udpeget Køge som akutsygehus og kommende hovedsygehus.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

For Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge er patienternes ønsker og forventninger vigtige elementer i planlægning af optimale patientforløb.

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Øvrige specialer på Køge

Anæstesiologi med et intensivt terapiafsnit samt palliationsenhed, kirurgi, reumatologi, oto-rhino-laryngologi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, billeddiagnostik inkl. CT-skanning, MR-skanning og ultralydsdiagnostik samt intern medicin omfattende endokrinologi, kardiologi og medicinsk gastroenterologi. Desuden findes en akutafdeling med egen lægestab. Kirurgisk afdeling har fælles ledelse for afsnit i Køge og i Roskilde.

Ledelse

På Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det ledelses- og driftmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal der tages hensyn til rationel ressourceanvendelse.

Den ledende overlæge fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelings overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædkirurgisk afdeling i Køge omfatter to stationære afsnit med i alt 72 senge. På det centrale operationsafsnit har afdelingen seks operationsstuer (to med laminær flow) og i sammendagskirurgisk afsnit 1 – 2 operationsstuer. Afdelingen driver endvidere et stort ambulatorium. Afdelingen har akut døgnfunktion og modtager akutte- og elektive patienter fra en stor del af Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.

Ortopædkirurgisk afdeling i Køge har som eneste i Region Sjælland fået tildelt Regionsfunktionstioner og højt specialiseret fuktioner iht. specialeplanen.

Afdelingens lægelige stab

Ortopædkirurgisk Afdeling har en normering på 17 overlæge og seks afdelingslæger. Desuden er der p.t. ansat 17 reservelæger.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Ortopædkirurgisk Afdeling dækker bredden af det ortopædkirurgiske speciale på hovedfunktionsniveau og er tillagt en række regionsfunktioner.

Lægerne er sektioneret i 6 delvis selvstyrende, subspecialiserede sektioner med faste operations-, ambulatorium- og SDK-dage.

Overlægerne har overvejende dagfunktion. Vagten kan enten være delvagt i hverdage frem til kl. 19.00, beredskabsvagt i hverdagen eller rådighedsvagt i weekenden.

Stillingens funktioner og ønskede kvalifikationer

Stilling ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i ortopædisk kirurgi med speciel interesse i fod/ankel kirurgi. Den, der ansættes i stillingen forventes at medvirke til varetagelsen og udviklingen af fod/ankel kirurgien på Ortopædkirurgisk Afdeling i samarbejde med den øvrige overlæge.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ortopædkirurgisk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende på 1., 4. og 9. semester og har p.t. to B-lektorater.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kim Schantz, 47 32 33 01, ksc@regionsjaelland.dk

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge på internettet: www.regionsjaelland.dk

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Kontaktperson(er):
Navn: Kim Schantz
Email: ksc@regionsjaelland.dk