Reservelæge til Ortopædkirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus Vi søger en reservelæge i mellemvagt for perioden 01.05.17 til 31.08.17 til Ortopædkirurgisk Afdeling i Slagelse Sygehus.

Dette job er udløbet

Afdelingen har regionsfunktion indenfor håndkirurgi og et stort flow af akutte patienter, samt et større sårcenter.

Du kommer til at indgå i en vagtstruktur, hvor der er ni reservelæger der varetager døgndækket mellemvagtsfunktion.

Der er bagvagt i tilstedeværelsesvagt.

Afdelingen lægger stor vægt på uddannelse og der vil være god mulighed for at videreudvikle/opøve kirurgiske færdigheder og andre relevante kompetencer under supervision.

Afdelingen deltager i den kliniske studenterundervisning under Syddansk Universitet.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål kan du kontakte specialeansvarlig overlæge Thomas Bloch, 29 25 84 63.

Om Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (NSR)
NSR sygehuse har en vision om at blive de bedste blandt sammenlignelige sygehuse. Det arbejder vi målrettet på ved at styrke vores faglighed med konstant fokus på strukturere og forbedre vores patientforløb gennem sammenhæng og samarbejde. Alle elementer skal i spil for at sikre kvalitet i behandlingen af vores patienter.

Vi har store ambitioner for vores sygehuse og udvikler styringen i sygehusvæsenet i nye retninger. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.

På den måde kan vi sikre mest mulig sundhed for flest mulige patienter.

Samtaler 24.03.17.