Introduktionsstilling til Psykiatrien Syd, Vordingborg – quicknr. 21951 I Psykiatrien Syd, Vordingborg er der en 1-årig introduktionsstilling som reservelæge ledig til besættelse 01.03.17. Stillingsnr. 3800250-50-I-01.
Det er muligt at blive ansat i deltidsstilling, dog som minimum 18,5 timer pr. uge, og med tilsvarende forlængelse af ansættelsestiden.
Der er 70 sengepladser på afdelingen, heraf 10 i PAM og 3 brugerstyrede senge. Vi behandler primært patienter på hovedfunktionsniveau. Afdelingen indgår i flere forskellige udviklingsprojekter, blandt andet Sikker Psykiatri. Vi ønsker, at vores uddannelseslæger indgår i et udviklingsprojekt.
Psykiatrien Syd har sengeafsnit samt Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) og ECT-klinik i Vordingborg og ambulant psykiatri i Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Maribo.
Udover at varetage uddannelsen af kommende speciallæger i psykiatri, deltager vi også i undervisningen af medicinstuderende samt uddannelsen af yngre læger i klinisk basisuddannelse, blokstillinger til speciallæge i almen medicin samt uddannelsen af specialpsykologer i psykiatri. Vi prioriterer uddannelse højt, og der er fx en hel undervisnings dag om måneden samt planlagt undervisning ugentligt efter morgenkonferencen. Vi er lydhøre overfor, hvordan vi eventuelt kan forbedre uddannelsen.
Du vil som introduktionslæge blive tilknyttet et behandlingsafsnit, og der er mulighed for at deltage i forskning, kvalitetsarbejde og undervisning.
Der er en halv times morgensupervision på hverdage, hvor faglige udfordringer og andre vanskeligheder fra vagten kan drøftes med mere erfaren kollega inden morgenkonferencen.
Du vil få mulighed for at deltage i Dansk Psykiatrisk Selskabs Introduktionskursus i Psykiatri og Regionens grundkursus i psykoterapi.
Hvis du – eventuelt inden du søger – ønsker at få et bedre indtryk af afdelingen, er du meget velkommen til at komme på fokuseret besøg en dag. I så fald bedes du kontakte ledende overlæge Dorthe Goldschmidt.
Løn – og ansættelsesforhold
I.h.t gældende overenskomst. Ansættelses- og arbejdsforholdene kan forhandles.
Vagt: 2 – delt vagt i 8-skiftet vagtrul.
Oplysninger om stillingen
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tlf.
Uddannelsesansvarlig overlæge Dorte Høegfeldt Andersson, 21 27 16 56 eller ledende overlæge Dorthe Goldschmidt, 51 33 38 62, dgo@regionsjaelland.dk
Kontaktdata
Jf. Region Sjællands politik, indhentes straffe- og børneattest på alle kommende medarbejdere.
Ansøgning med relevante bilag sendes via “Søg her” knappen.
Ansøgningsfrist 15.01.17
Ansættelsessamtaler 24.01.17
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.