Afdelingslæge ved Klinisk Mikrobiologi Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Afdelingslægen skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger indgå i afdelingens daglige drift. Afdelingslægen vil skulle varetage bred mikrobiologisk diagnostik og rådgivning, og herudover specielt arbejde med implementeringen af infektionsovervågning af transplantationspatienter. Flere specifikke ansvarsområder vil kunne tildeles efter ansøgers kompetencer og interesser. Ansøgere skal have lyst og evne til at udvikle og vedligeholde tildelte ansvarsområders laboratorieundersøgelser og den kliniske rådgivning knyttet hertil.

Ansøger skal være speciallæge i klinisk mikrobiologi. Det ses gerne at ansøger kan fremme og stimulere den faglige og videnskabelige udvikling i afdelingen, hvorfor ansøgere med formaliseret forskeruddannelse og dokumenteret videnskabelig aktivitet vil blive foretrukket.

Ansøgere vil blive bedømt inden for hver af de 7 lægeroller.

Klinisk Mikrobiologi har som universitetsafdeling en stor uddannelsesforpligtelse for yngre læger i introduktions- og hoveduddannelse til klinisk mikrobiologi. Ansøger skal have interesse for og evner til at indgå i undervisningen af yngre læger under speciallægeuddannelse, og en ansøger med dokumenteret medicinsk-pædagogisk uddannelse, erfaring og kompetence vil være ønskelig.

Ansøger forventes at have gode samarbejdsevner og at kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen.

Klinisk Mikrobiologi varetager den Kliniske Mikrobiologi for hele Region Midtjylland.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for yngre læger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er vagtfri.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Har du brug for flere oplysninger samt funktionsbeskrivelse for stillingen vil det kunne indhentes hos ledende overlæge, dr.med., ph.d. Svend Ellermann-Eriksen på 78 45 56 00.

Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her. Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Ansøgning, CV, skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer, samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. indsendes elektronisk via nedenstående link.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.