Afdelingslæge til Neurologisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Roskilde - quicknr. 21936

Dette job er udløbet

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital her

Når de nye bygninger i Køge står færdige i 2022, vil det samle regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter. Sjællands Universitetshospital bliver omdrejningspunkt for udviklingen af hele Region Sjællands sundhedsvæsen i et tæt samspil med regionens øvrige sygehuse.

Læs mere om byggeprojekt i Køge her

Har du lyst at være med på denne spændende rejse, både for Neurologisk Afdeling og for Hospitalet som helhed, så er der mulighed for at komme med tidligt i forløbet; vi søger en – gerne nyuddannet – speciallæge i neurologi, der kan indgå i en ledig stilling som afdelingslæge ved Neurologisk Afdeling, Roskilde.

Neurologisk Afdeling

Neurologisk Afdeling leverer neurologiske ydelser for hele Region Sjælland. Befolkningsunderlaget er 820.000 borgere, og afdelingen varetager alle de specialiserede neurologiske funktioner i Region Sjælland samt størstedelen af hovedfunktionsopgaverne. Vi har et tæt samarbejde med regionens akutafdelinger om de akutte neurologiske patientforløb.

Afdelingen yder årligt (2015) i alt 4500 indlæggelser, 15500 ambulante besøg, 5700 neurofysiologiske undersøgelser, samt ca. 300 teleneurologiske konsultationer til Grønland.

Afdelingen består af

  • Sengeafsnit med i alt 59 senge, omfattende
    • Akut neurovaskulært afsnit, med 3 trombolysesenge;
    • Akut neurologi afsnit med 3 semi-intensive overvågningspladser, to elektive epilepsiovervågningspladser (EMU) samt 1 søvn-monitoreringsseng
  • Ambulatorium med behandler afsnit, og specialklinikker for epilepsi, multipel sklerose, bevægeforstyrrelser, botulinumtoksin behandling, neuromuskulære- og cerebrovaskulære sygdomme
  • Regionalt Videnscenter for Demens
  • Forskningsenhed
  • Tværfaglige støttefunktioner bestående af neuropsykologer, talepædagoger og socialrådgiver;
  • Neurofysiologisk Center

Alle speciallæger i afdelingen, herunder afdelingslæger, har ugentlig afsat tid til administration, idet vi lægger vægt på, at speciallægerne varetager tværgående organisatoriske, uddannelsesmæssige og ledelsesmæssige opgaver.

Uddannelse er et flagskib for afdelingen, og alle speciallæger forventes aktivt at tage del i uddannelsesfunktioner monofagligt (læger og medicinstuderende) såvel som tværfagligt.

Afdelingen lægger vægt på tydelig og reel patientinddragelse i alle forløb. Eksempelvis arbejder vi i den ambulante drift med patient rapporterede oplysninger (PRO) som beslutningsgrundlag for, hvornår patienten skal ses i ambulatoriet.

Afdelingens stab

Der er 24 fuldtidsansatte speciallæger, heraf tre speciallæger i klinisk neurofysiologi samt en speciallæge i intern medicin/geriatri. Herudover tæller afdelingens lægelige stab 20 yngre læger, heraf aktuelt seks hoveduddannelseslæger, syv introduktionslæger, tre psykiatri sideuddannelsesstillinger og fire uklassificerede reservelæge stillinger.

Samlet tæller afdelingen 175 medarbejdere fordelt på syv faggrupper.

Afdelingen er forskningsaktiv og i afdelingens speciallægegruppe er en professor og to kliniske forskningslektorer. Der er for nuværende seks kliniske assistenter i PhD forløb (en sygeplejerske og fem læger).

Kvalifikationer

Speciallæge i neurologi. Subspeciale erfaring/interesse er ønskeligt, men ikke et krav.

Ansvars og kompetenceområder

Aftales efter ansættelsen på baggrund af ansøgers erfaringer og kvalifikationer. Der vil være mulighed for tilknytning til et af subspecialerne afhængigt af ansøgers kvalifikationer og interesse.

Aktuelle stilling er forbundet med vagtforpligtigelse, enten i 15-skiftet trombolysevagt eller 10-skiftet bagvagt. Der må påregnes deltagelse i weekendstuegang ca. hver 10. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jesper Gyllenborg.

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital her

Læs mere om byggeprojekt i Køge her

Ansøgning og cv hvoraf din kompetenceprofil fremgår sendes i til
Sjællands Universitetshospital
Neurologisk Afdeling
Sygehusvej 10
4000 Roskilde

Eller elektronisk til
jgy@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 11.01.17

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.