Introduktionsstilling til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Holbæk Sygehus - quicknr. 21883

Dette job er udløbet

Har du interesse for introduktion eller supplerende uddannelse i Gynækologi og obstetrisk – så har vi en ledig introduktionsstilling

Stillingsnummer 3800J30-38-i-03.

Lidt om afdelingen

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus varetager bredt gynækologiske obstetriske funktioner, dog ikke cancer kirurgi. Afdelingen har ca. 1550 fødsler.

Afdelingen har 27 læger, heraf 1 ledende overlæge, ni overlæger, seks afdelingslæger, 3-4 1.reservelæger, fire introduktionslæger og 4-5 læger i hoveduddannelse til almen medicin. Desuden er der 3 Ph.d. studerende i afdelingen.

Obstetrikken har et tæt samarbejde med neonatalafdelingen omkring for tidligt fødte børn. I gynækologien har afdelingen en stor ambulant virksomhed og syv ugentlige operationslejer. Regionens Fertilitetsklinik er en del af afdelingen. Der er således mulighed for en bred uddannelse i specialet.

Forskning og uddannelse

Afdelingen prioriterer den lægelige videreuddannelse højt og tilbyder introduktion til forskning og udvikling. Holbæk Sygehus har Forskningens Hus. Der er gode muligheder for, at opnå kompetencer inden for alle syv lægeroller under ansættelsen.

Afdelingen varetager undervisning af lægestuderende og har et godt læringsmiljø med gode tværfaglige samarbejdsrelationer både inden for afdelingen og til sygehusets andre specialer.

Arbejdstilrettelæggelse

9-skiftet 2-holdsdrift på hverdage og 1-holdsdrift lør-, søn- og søgnehelligdage. Vagt på tjenestestedet. Vagten dækker udelukkende det gynækologiske/obstetriske speciale.

Der er mulighed for tildeling af bolig, i det omfang der er ledige boliger inden for sygehusets boligpulje.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Nærmere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til ledende overlæge Lisa Bang, 59 48 42 51, lmba@regionsjaelland.dk

Du kan se mere om Holbæk Sygehus på www.regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 09.01.17

Anættelsessamtaler 16.01.17

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.