Afdelingslæge ved Røntgen og Skanning Ved Røntgen og skanning, Ortosektionen, afsnit Nørrebrogade (NBG) er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse per 1. marts 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor ansøger skal indgå i afdelingens muskuloskeletale team. Afdelingslægens arbejdsområder vil være muskuloskeletal radiologi med mulighed for yderligere subspecialisering efter ønske.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i diagnostisk radiologi. Det forventes at ansøger har erfaring med konventionel røntgen og CT samt interesse for MR og muskuloskeletal ultralyd.

Ortosektionen flytter i slutningen af 2017 til Skejby. Sammen med de øvrige læger i afsnittet kommer afdelingslægen til at indgå i planlægning af strukturen af afdelingen i de nye omgivelser.

Der er tilknyttet bagvagtsfunktion til stillingen (tilstedeværelsesvagt), 12-skiftet rul.
Ansøger skal desuden indgå i fælles regional beskriverenhed (Core center).

Yderligere oplysninger fås hos ledende overlæge Thomas Christiansen på 78 46 24 30, thomchri@rm.dk. Se også stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv lægelige kompetenceområder.
Skema til bedømmelse kan findes her.
Skemaet bedes udfyldt og vedhæftet ansøgningen, gerne som wordfil.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3 2017

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen herunder.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.