5 1-års vikariater som psykolog i Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelse
Ved Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser er 5 1-års fuldtids vikariater som klinisk psykolog i Enhed for Angst og OCD ledig til besættelse pr. 01.02.2017 eller snarest derefter.
Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser består af 4 specialiserede enheder under fælles ledelse, Enhed for Personlighedsforstyrrelse, Enhed for Angst, Enhed for Selvmordsforebyggelse samt Enhed for Sexologiske lidelser. Klinikken ledes af Psykolog Rikke Bøye og Overlæge Charlotte Freund.
Enhed for Angst og OCD tilbyder specialiseret ambulant behandling til patienter med angst-lidelser. Enheden har ca. 22 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, der arbejder som et team. Behandlingen består af psykoterapi, individuelt eller i gruppe, samt medikamentel behandling og monitorering af denne.
Arbejdsområde
Psykologen skal primært varetage psykoterapeutisk behandling af patienter med angstlidelser, herunder OCD og PTSD indenfor rammerne af de regionale behandlingspakker, men skal også kunne varetage findiagnostik af nye patienter og differentialdiagnostik, hvor dette findes nødvendigt.
Vi ønsker psykologer med
- teoretisk viden om og praktisk erfaring med kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af enhedens målgruppe – så vel individuel og gruppebehandling
- klinisk erfaring med psykopatologi/psykiatri
- rutineret erfaring med PSE
- rutineret erfaring med EPJ
- opnået autorisation
- evne til at arbejde selvstændigt
- evne til at arbejde tværfagligt
- fleksible og gode samarbejdsevner
Vi kan tilbyde
- mulighed for specialisering i psykoterapeutisk behandling af målgruppen
- mulighed for specialisering i diagnostik og differentialdiagnostik i forhold til angstlidelser
- fagligt engagerede og dygtige kolleger
- et dynamisk miljø
- gode muligheder for selvstændig planlægning af arbejdsopgaverne
- en organisation i udvikling
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedens ledelse: psykolog Rikke Bøye/ overlæge Charlotte Freund (tlf. 7847 2170).
Ansøgningsfrist d. 09.01.2017. Ansættelsessamtaler d. 23.01.17
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.