Overlæge/speciallæge til Radiologisk Afdeling Nykøbing F. Sygehus - quicknr. 21822

Dette job er udløbet

Nykøbing F. Sygehus er et af Region Sjællands fire akutsygehuse, hvor den radiologiske afdeling spiller en central rolle i udredning og behandlingskontrol for sygehusets patienter.

Radiologisk afdeling har et tæt samarbejde med sygehusets afdelinger, samt områdets praktiserende læger.

Vi ønsker en person som

  • Er fagligt engageret og velfunderet, med en bred radiologisk erfaring- meget gerne MR erfaring
  • Er selvstændig og kan se udviklingsmuligheder i arbejdet for sig selv og for afdelingen
  • Er stabil, positiv og samarbejdsorienteret med andre specialer og faggrupper
  • Har samarbejdsevner og troværdighed i udøvelsen af det kliniske arbejde
  • Er åben, engageret og har humor

Hvad kan vi tilbyde

Fantastiske kollegaer, der sætter en ære i at yde radiologi på et højt niveau. Vi lægger vægt på, at servicere borgere og patienter fra hele Lolland Falster og Sydsjælland med god kvalitet, imødekommenhed og god information.

Vi værner om en inspirerende arbejdsdag, med udfordringer bestående af forskellige radiologiske undersøgelser.

Vi servicerer vores praktiserende læger og de klinisk afdelinger med hurtige tider og hurtige svar, så vores patienter kan komme videre i deres forløb.

Vi tilbyder dig faglige udviklingsmuligheder og mulighed for forskning.

Vi tilbyder derudover mulighed for fleksibilitet i forhold til fremmøde og vagter samt mulighed for at beskrive hjemmefra.

Vagter varetages fra hjemmet eller vagtværelse, alt efter hvor du bor.

Hvis du har lyst til at flytte herned, kan sygehuset hjælpe med en lejebolig, eller du kan finde din egen billige bolig i lokalområdet.

Der er 1,5 time kørsel i bil fra København og en lille time fra Køge og der er ikke bilkøer sydpå. Du kan også tage sygehusets personalebus der kører til og fra København.

Så hvis du ønsker at præge din karriere, og at udvikle dig indenfor radiologien, så skal du søge ned hos os. Det faglige fællesskab skaber vi sammen, og gerne på tværs af personalegrupperne og afdelingerne.

Hvis du er blevet bare er lidt nysgerrig, så kom på besøg og se hvem vi er, og hvad vi kan, og med dig kan vi endnu mere 🙂

Afdelingens teknologiske udstyr

To CT scannere (henholdsvis 64 og 256 slice)

To 1,5 Tesla MR scannere; – hvoraf den ene er helt ny og starter produktion januar 2017

To UL-rum

Fire fuldt digitaliserede rum til konventionel radiologi (hvoraf er 2 er helt nye fra december 2016)

Et digitalt gennemlysningsapparat

Fuldt integreret RIS/PACS-system med talegenkendelse.

Afdelingen har et samlet undersøgelsestal på ca. 70.000 / år.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende aftaler.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Niels Andresen, 56 51 59 10, nad@regionsjaelland.dk eller afdelingsradiograf Kathrine Brønnes, 56 51 59 07, kebr@regionsjaelland.dk

Ansøgning med cv og dokumentation for karriereforløb skal sendes til ledende overlæge Niels Andresen  via “Ansøg her!” knappen.

Ansøgningsfrist 04.01.17

Ansættelsessamtaler i uge 2

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.