Postintrostilling i kirurgi til Mave-Tarmkirurgisk Afdeling Slagelse Sygehus - quicknr. 21821
Vi tilbyder
En ansættelse hvor du garanteres udvikling af operative færdigheder supplerende din allerede opnåede kompetencer med mere erfaring samt tilegnelse af nye.
Stillingen er uklassificeret, men du tildeles en erfaren vejleder og sammen lægger i en individuel uddannelsesplan hvor tyngden kan fokuseres på særlige ønsker alt efter allerede opnåede færdigheder/mangler/interesser.
Vederlagsfri deltagelse i kurser med løn.
Vi tilbyder opkvalificerende relevante kurser i det omfang det er muligt og i øvrigt spiller sammen med afdelingens øvrige planlægning og det tidsmæssige perspektiv i din ansættelse (Læs: udvalgte kurser kræver mere end tre måneders ansættelse) Der er mulighed for at deltage i
- DAVOS – International Gastrointestinal Surgery Workshop/Training course. Et intensivt kursus i Schweiz som er et must. Indplacering efter erfaring som basic eller intermediate. 01.04.-07.04.2017. Se mere på www.davoscourse.ch
- ATLS – Advanced Trauma Life Support. Sidste halvår af introstillingen. Se mere på www.atls.dk
- DUDS introkursus i abdominal ultralyd. 24.04.2017 Se mere på www.duds.dk
Derudover hvad du i øvrigt selv har af relevante ønsker til kursus aktivitet m.v. – vederlagsfrit.
Oplæring i operative færdigheder sker som for klassificerede stillinger fokuseret. Med skemalagte perioder af typisk tre måneders varighed med fokus på et indsnævret område feks generel laparoskopi/galdekirurgi, herniekirurgi, endoskopi, kolon m.v. Således at kontinuitet sikres som led i videreudvikling/opnåelse af selvstændige kompetencer. Periodernes indhold afhænger af dine behov.
Oplæring i de ikke-operative færdigheder sker løbende i vagten og i dagtid.
Al oplæring vil ske superviseret af speciallæge eller erfaren 1. reservelæge.
Herunder er der rig mulighed for forskning. Afdelingen har Forskningsansvarlig overlæge, flere kliniske lektorer og som et nyt tiltag fastansatte Ph.d. studerende der har sin daglige gang på afdelingen samt deltager i vagtarbejdet. Der er flere projekter du kan deltage i, og har du selv en ide, hjælper vi gerne med at starte projektet op.
Løn efter overenskomst med tillæg (i form af cirka beløb i nutidskroner)
- Afdelingsspecifikt tillæg på 24.000 kr. årligt.
- ATLS tillæg (når kursusbevis er i hus) på 13.000 kr. årligt
- Mellemvagtstillæg på knap 20.000 kr. årligt
- Ved funktion som uddannelsesassisterende YL yderligere et tillæg på 26.000 kr. årligt.
- Ph.d. 17.000 kr. årligt
Herudover mulighed for engangsbeløb ved antaget poster, kasuistik, medforfatterskab 5.000 kr. og ved førsteforfatterskab 10.000 kr. Maks samlet 15.000 kr. årligt.
Der er som regel i afdelingen mulighed for aflønnede interessetimer og udbetalt merarbejde. Altså yderligere en mulighed for lønnet erhvervelse af stor erfaring i et supergodt arbejdsklima hvis du har tiden og lysten.
Vi forventer
Fagligt engagement. Ansvarsfuld og kollegial adfærd. Positiv indstilling. Interesse for specialet og samarbejde.
Det er en forudsætning at du har mindst 6 mdr. kirurgisk erfaring og erfaring på introduktionslæge niveau prioriteres. Prøve KBU m.v. er ikke kvalificerede ansøgere da ansøger forventes at kunne deltage i mellemvagten fra første dag.
Vi kvitterer med ovenstående og hjælper med at sikre dig de bedst mulige forudsætninger for at søge hoveduddannelse.
Slagelse Sygehus er et akutsygehuse. Vi har en stor fælles akutmodtagelse og et optageområde på ca. 350.000 borgere.
Selve Mave-Tarmkirurgisk Afdeling er funktionsmæssigt opdelt i et øvre-/akut team, et kolorektalt team og et endoskopi team.
Der er udover almene kirurgiske indgreb fokus på avanceret galde- og herniekirurgi, akut kirurgi, avanceret endoskopi og så har vi en stor kolorektal sektion der dagligt udfører flere indgreb på tyk- og endetarm primært kræftoperationer. Til dato har vi udført flest TA-TME procedurer i Danmark.
Herudover har vi en meget stor akut aktivitet i et godt samarbejde med akutafdelingen, hvor vi ligeledes modtager traumer.
Vagten på afdelingen dækkes af fire vagtlag.
Forvagt – i delt vagt (KBU og lægevikarer).
Mellemvagt – i delt vagt (intro-, uklassificerede mellemvagtskvalificerede læger og nye hovedudd.læger).
Bagvagt – i delt vagt (R1 hoveduddannelseslæger, afdelings- og overlæger).
Overlægevagt i tilkald fra kl. 17.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Jens Krøigaard, 29 17 51 73, jkra@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Mona Skarbye, 20 58 44 56.
Ansøgning sendes via “Ansøg her!” knappen.
Ansøgningsfrist 26.12.16
Samtaler afholdes løbende
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.