Overlæge/afdelingslæge til Billeddiagnostisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Roskilde - quicknr. 21751

Dette job er udløbet

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Det gør det muligt at implementere sygehusplanen og samle mange funktioner i universitetshospitalets regi. På den måde er vi allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når de nye bygninger i Køge står færdige i 2022, vil det samle regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter. Sjællands Universitetshospital bliver omdrejningspunkt for udviklingen af hele Region Sjællands sundhedsvæsen i et tæt samspil med regionens øvrige sygehuse.

I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde til de nye bygninger i Køge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde bliver således omdannet til et specialsygehus, der tilbyder ambulante, smidige og effektive patientforløb til lokalområdets borgere. Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal være en stærk spiller i forhold til at udvikle og teste nye former for organisering, teknologi og telemedicin i tæt samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, patienter og kommuner.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på:http://www.regionsjaelland.dk/suh

Billeddiagnostisk Afdeling

Afdelingen er beliggende i både Køge og Roskilde med fælles afdelingsledelse. Den, der ansættes i en stilling vil derfor være ansat ved begge matrikler, men med hovedarbejdssted på den ene matrikel.

Billeddiagnostisk Afdeling er under kraftig udvikling og vi har derfor brug for nye kollegaer. Vi er en stab af yngre, fagligt dygtige og engagerede radiologer, som er aktive med henblik på at holde sig á jour og tilpasse undersøgelsesmetoder til ny viden.

Afdelingen er forskningsaktiv med en forskningsenhed og har per 01.01.17 ansat en professor.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse med uddannelsessøgende på flere niveauer på begge matrikler.

Der forefindes et velfungerende RIS/PACS system med talegenkendelse. Alle radiologiske afdelinger i Region Sjælland er bundet sammen af et fælles billedindex, XDS, som kan tilgås via RIS.

Alle speciallæger tilbydes hjemmeopkobling og der kan i et vist omfang tilbydes fleksible løsninger mht. arbejdstilrettelæggelse, herunder lange dage eller hjemmearbejdsdage. Vi har et godt arbejdsmiljø og et velfungerende samarbejde med de henvisende afdelinger.

Stillingerne

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH søger fagligt stærke radiologer til begge matrikler. Til ansøgere med de rette kompetencer har vi en bred vifte af muligheder inden for mange subspecialer, herunder blandt andet onkoradiologi, neuroradiologi, ortopædradiologi, ultralyd, PET-CT.

Forventninger til ansøger

  • Speciallæge i radiologi, helst overlægekvalificeret
  • Fagligt stærk med veludviklet interesseområde eller subspeciale
  • Flittig og villig til at tage ansvar, både fagligt og organisatorisk
  • Dygtig til at samarbejde
  • Ansøger skal kunne bidrage både fagligt og personligt til afdelingens udvikling

Afdelingen tilbyder

  • Enestående mulighed for at være med til at bygge en universitetsafdeling op
  • Et stærkt fagligt miljø
  • Interessante faglige udfordringer og muligheder for udvikling
  • Gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling
  • Positivt arbejdsmiljø med søde kollegaer
  • Deltagelse i relevante kurser
  • Mulighed for fleksible arbejdstider

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk, 47 32 53 01 / 24 98 13 43

Ansøgningsfrist 20.12.16
Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.