Klinisk assistent / PhD-studerende til Neurologisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Roskilde - quicknr. 21741
Den studerende får en central rolle i forskningen omkring undersøgelse af hjernens plasticitet. Projektet har fokus på at undersøge cross modality plasticity. Der bliver mulighed for at videreudvikle neurofysiologiske metoder som TMS, EEG, EP og EMG. I dette projekt fokuseres specielt på normale forsøgspersoners evne til at tilpasse hjernen, men på den længere bane arbejdes mod at modulere plasticitet hos patienter med skade på centralnervesystemet.
Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde har en lang række samarbejdspartnere. Dette projekt involverer samarbejde indenfor Sygehuset og samarbejder med Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, på Københavns Universitet og med Compute på DTU. Projektet udføres i samarbejde med disse parter.
Funktioner
Hovedformålet med PhD-projektet er vurdere i hvor høj grad det er muligt at inducere plastiske ændringer af hjernebarken på tværs af modaliteter. I gruppen har vi erfaring med induktion og måling af såvel visuel som motorisk plasticitet, men har ikke tidligere samarbejdet disse metoder. Et andet aspekt af projektet fokuserer på betydning af fysisk aktivitet.
Den Ph.d.-studerende bliver ansat i Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.
Som Ph.d.-studerende forventes du at spille en central rolle i ovenstående projekt, og du får mulighed for at arbejde med anden klinisk neurofysiologisk forskning. Der er opslået et andet PhD-projekt med samme ansøgningsfrist og start dato omkring detektion af epileptiske anfald ”in-the-wild”.
Din rolle bliver central i gennemførelsen af projektet, herunder at skrive protokoller og fondsansøgninger samt publicere forskningsresultater i internationale peer-reviewed tidsskrifter. Der stiles mod et udlandsophold, som en del af Ph.D.-forløbet.
Projektet er fuldt financieret, og der er garanteret løn til den PhD-studerende i tre år. Den studerende er en del af gruppen af PhD-studerende ved Neurologisk Afdeling, SUH.
Kvalifikationer
Du har en kandidatuddannelse inden for sundhedsuddannelserne og er interesseret i at forske.
Uafhængigt af den uddannelsesmæssige baggrund forventes det, at du har både klinisk og teknisk interesse, og at du lader dig indskrive som PhD-studerende ved Københavns Universitet.
Projektet kræver gode samarbejdsevner, idet det involverer mange mennesker bl.a. patienter, pårørende, klinisk personale og samarbejdspartnere i ind- og udland.
Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
Neurologisk Afdeling har gennem de senere år fokuseret på etablering og udbygning af forskningen. Afdelingen har en nyetableret Klinisk Forskningsenhed, hvortil der aktuelt er knyttet
- Seks PhD-studerende, fem lægefaglige og en sygeplejefaglig
- Projektansatte sygeplejersker og neurofysiologiassistenter
- To sekretærer
- Tre forskningsaktive yngre læger
- Fire overlæger
- En professor
Afdelingen har en stigende forskningsaktivitet og en forskningsstrategi, der fokuserer på det neurofysiologiske område, samt de store neurologiske sygdomsområder apopleksi, demens og neuroinflammation. Afdelingen er uddannelsesaktiv med fokus på fastholdelse af godt uddannelsesmiljø.
De medicinske studenters evalueringer af de kliniske ophold/uddannelsesforløb er meget positive, og afdelingen ligger år efter år som det bedst evaluerede uddannelsessted inden for neurofagene i Østdanmark.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tre-årig tidsbegrænset fuldtidsstilling fra 01.02.17 eller efter nærmere aftale.
Løn- og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Du refererer fagligt til specialeansvarlig overlæge, professor Troels Wesenberg Kjær, og i personaleforhold til ledende overlæge Jesper Gyllenborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor, specialansvarlig overlæge Troels Wesenberg Kjær, twk@regionsjaelland.dk, 23 32 72 78.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital, Roskilde på www.regionsjaelland.dk
Motiveret ansøgning og cv hvoraf din kompetenceprofil fremgår sendes elektronisk til ledende lægesekretær Tanja Bo via “Ansøg her!” knappen.
Mærket: Ansøgning PhD-studerende plasticitet
Ansøgningsfrist 13.12.16
Ansættelsessamtaler mandag i den efterfølgende uge
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.