Overlæge i intern medicin/kardiologi, Medicinsk Afdeling 2 Slagelse Sygehus - quicknr. 21667
Vi tilbyder
- Ansvar for implementering af Hjerte-MR-undersøgelser i samarbejde med radiologisk afdeling
- Gode og rige muligheder for videnskabelig aktivitet
- Udvikling af personlige kompetencer, herunder evt. lederuddannelse
- Kort kommunikationsvej til afdelingsledelsen
- Mulighed for at præge udviklingen i afdelingens kvalitetsarbejde
- Faglig sparring både mono- og tværfagligt i et godt og sundt arbejdsmiljø
Endvidere kan der efter aftale, og hvis funktionen ønskes, allokeres 2 dage pr. uge til funktion som uddannelsesansvarlig overlæge.
Med hensyn til arbejdstilrettelæggelse vil dagarbejde primært være placeret på Slagelse sygehus, men der kan også forekomme ambulatoriedage på Næstved Sygehus. Vagter afvikles som skiftevis tilstedeværelsesvagt og tilkaldevagt alternerende med anden medicinsk afdeling svarende til ca. tre vagter pr. måned.
Afdelingsbeskrivelse
Medicin 2 består af kardiologisk og endokrinologisk afdeling.
Indlagte forløb foregår på Slagelse Sygehus, ambulante forløb foregår på Næstved og Slagelse sygehuse.
Kardiologisk sengeafsnit består af 48 monitorerede senge, hvor akutte patienter modtages direkte i afdelingen til primær kardiologisk vurdering.
Estimeret patientindtag pr. dag er 10-16 patienter.
Ambulatorierne i Næstved og Slagelse varetager al non-invasiv-kardiologi bortset fra pacemakerkontrol, men inklusiv TEE og hjerte-CT.
Endokrinologisk afdeling består p.t. af 14 normerede senge, der forventes udvidet til 22. Endvidere ambulatorievirksomhed i Slagelse og Næstved med regionsfunktion for recidivstruma, hypofysesygdomme, og gravide med svært traktabel stofskiftesygdom.
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller evt. aflægge vores afdeling et besøg og få en rundvisning og en snak, er du meget velkommen til at tage kontakt til ledende overlæge John Larsen, 93 57 19 58, jlre@regionsjaelland.dk eller til specialeansvarlig overlæge Henrik Ryde, 23 81 87 73, hry@regionsjaelland.dk
Vi arbejder ud fra den politiske vision: Patienten som partner, og du kan læse mere om Slagelse Sygehus på www.regionsjaelland.dk.
Byen Slagelse er beliggende i naturskønt område med skov og strand inden for overskuelig afstand. Endvidere er her rige muligheder for køb af bolig til overkommelige priser samt daginstitutionspladser.
Se mere her
Ansøgning med relevante bilag skal tilsendes ledende oversygeplejerske Annette Lindholm via “Ansøg her!”- knappen nederst.
Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret til de syv kompetencer i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Ansøgning 25.11.16
Samtaler 30.11.16 fra kl. 09.00, og der indkaldes til disse tirsdag den 29.11.16
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.