Overlæge/afdelingslæge til klinisk fysiologisk nuklearmedicinsk afsnit i Næstved Sjællands Universitetshospital - quicknr. 21658
Næstved Sygehus ligger i kort gåafstand fra Næstved Station, hvor der er togforbindelse to gange i timen med Københavnsområdet – 40 min til Høje Tåstrup og mindre end 1 time til Hovedbanegården. Arbejdstiden vil kunne tilpasses togtiderne.
Tager du bilen fra Københavnsområdet, kan du glæde dig over at køre mod trafikken.
Der vil efter aftale være mulighed for deltidsstilling, fuldtidsstilling fordelt på færre arbejdsdage og fleksible arbejdstider. Gæsteværelse kan stilles til rådighed ved behov for enkelte overnatninger.
Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling i Region Sjælland er en organisatorisk enhed under Sjællands Universitetshospital med afsnit på sygehusene beliggende i Køge, Holbæk og Næstved.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. På det klinisk fysiologisk nuklearmedicinske område vil ca. 60% af regionens aktivitet skulle foregå i Køge.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Overlægens/afdelingslægens hovedtjenestested vil være i Næstved med mulighed for udetjeneste i mindre omfang i Holbæk og/eller Køge. Ledelsesmæssigt refererer speciallægen til afdelingsledelsen for de tre matrikler, bestående af ledende overlæge og ledende overbioanalytiker, og i specifikke lægefaglige spørgsmål til den ledende overlæge.
Afsnittet i Næstved råder over to PET/CT-kameraer, hvor der udføres såvel diagnostiske scanninger, som scanninger til ståleterapiplanlægning. Der er yderligere to SPECT/CT- og et SPECT-kamera, som benyttes til almindeligt forekommende nuklearmedicinske funktionsundersøgelser, undtagen myokardiescintigrafier. På afsnittet fortages desuden distal blodtryksmåling, DEXA-scanninger, og ultralyd af thyreoidea.
Afsnittet har et tæt og fagligt udviklende samarbejde med stråleterapien placeret på sygehusmatriklen i Næstved, og samarbejder desuden med næsten samtlige afdelinger fra alle Regionens sygehusgeografier, herunder især specialerne onkologi, hæmatologi og lungemedicin. Tillige udføres undersøgelser for primærsektoren.
Ved de klinisk fysiologisk nuklearmedicinske afsnit i Holbæk og Køge foretages ligeledes et bredt udvalg af klinisk fysiologisk nuklearmedicinske undersøgelser, herunder myokardiescintigrafi, foruden Holtermonitorering, døgnblodtryksmåling, helkropssammensætning hos børn, og lungefunktionsundersøgelser.
I den regionale afdeling udføres årligt ca. 55.000 procedurer af knapt 60 engagerede og dygtige medarbejdere. Udover de fastansætte speciallæger er der i perioder læger i I- og H-forløb. Afdelingen deltager også i undervisning af medicin-, bioanalytiker- og radiografstuderende samt lægesekretærelever.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en overlæge/afdelingslæge-kvalificeret speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Vi forventer at du
- Vil bidrage aktivt til at udvikle vores samlede afdeling
- Har en bred uddannelse i specialet
- Har gode evner til samarbejde
- Har gode evner til formidling såvel over for patienter som fagpersoner
- Vil kunne varetage alle afsnittets kliniske funktioner, herunder afvikling af daglige undersøgelser samt supervision og undervisning af personale
- Deltager i afdelingens strategi- og kvalitetsarbejde
- Har igangværende forskningsprojekter eller er interesseret i at deltage i forskningsprojekter
Erfaring med PET/CT og RTP-scanninger vil være en fordel. Hvis du ikke har stor PET/CT erfaring forventer vi, at du vil være interesseret i at dygtiggøre dig på området, samt at du har lyst til at blive oplært i RTP.
Selv om du først bliver speciallæge i løbet af 2017, er du velkommen til allerede nu at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for funktions- og kvalifikationstillæg.
Speciallægen ansættes som overlæge eller afdelingslæge afhængig af kvalifikationer. Ved ansættelse som overlæge vil der ud over de faglige kvalifikationer blive lagt vægt på samlet erfaring som speciallæge, evt. forskning og/eller erfaring med ledelse og administration.
Ved primær ansættelse som afdelingslæge tilstræbes det at skabe muligheder for senere at opnå ansættelse som overlæge.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Bente Sonne, 47 32 58 01, besn@regionsjaelland.dk.
Ansøgningsfrist 12.12.16
Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport:
De syv lægeroller, fra maj 2013
Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.