Er du vores nye psykolog til Team for Depression og Mani i Viborg? Til vores ambulante enhed i Viborg søger vi pr. 1. december (eller snarest derefter) en autoriseret psykolog i fast stilling.

Dette job er udløbet

Team for Depression og Mani behandler patienter med svære affektive sindslidelser (depression, mani, bipolar affektiv sindslidelse). Mange af patienterne vil desuden have komorbiditet i form af fx angst, misbrug eller udviklingsforstyrrelser.

Ambulatoriet er et tværfagligt team fordelt på to matrikler (Viborg og Skive), der tilsammen består af 6 sygeplejersker i Viborg og 3 sygeplejersker i Skive, i alt 3-4 administrative medarbejdere, to-tre læger og en psykolog. Endvidere har hvert team en souschef der også er sygeplejerske. Teamet i Viborg har et tæt samarbejde med teamet i Skive. Der holdes bl.a. 2 årlige fælles personalemøder, fælles undervisning og temadage.

Teamets psykolog dækker opgaver fra begge matrikler, og der kan forekomme enkelte kørselsdage til Skive i forbindelse med specifikke arbejdsopgaver. Ellers vil den daglige arbejdsgang fortrinsvis være i Viborg.

Den ugentlige arbejdstid for stillingen er 37 timer. Gerne med en mødetid mandag – torsdag i tidsrummet 8-15 og fredag 8-14.

Arbejdsopgaver:

·         Varetage psykopatologisk, differentialdiagnostisk udredning af patienter med komplekse, psykiatriske problemstillinger.

·         Bidrage med faglige input ved ugentlige behandlingskonferencer i Viborg og Skive (mulighed for deltagelse over video ved konference i Skive).

·         Mulighed for med en sygeplejekollega, at medvirke i psykoedukativ gruppeforløb målrettet patienter med unipolar og bipolar affektiv lidelse.

·         Afgrænsede terapiforløb med patienter tilknyttet ambulatoriet i Skive og Viborg.

·         Ved behov tage relevante psykolog-opgaver på tværs i organisationen; f.eks. i Affektiv Team i Skive.

·         Yde psykologfaglig sparring til kolleger.

·         Yde fast supervision til et tværfagligt team/sengeafdeling på tværs i organisationen i Regionspsykiatrien Midt (Vi har team i Skive, Viborg og Silkeborg).

·         Ved relevante kvalifikationer yde supervision af psykoterapi til læger under speciallægeuddannelse til psykiater.

Krav til faglige kvalifikationer:

·         Cand.psych. aut.

·         Gerne med ekstra uddannelse inden for psykopatologi, psykoterapi eller neuropsykologi, men ikke et krav for at søge stillingen.

·         Psykiatrierfaring/viden om psykopatologi og differentialdiagnostisk

·         Erfaring med udredningsværktøjer som PSE, SCID 5, gerne også DIVA og WAIS-IV.

·         Erfaring med terapiforløb i forhold til patientmålgruppen.

·         Har erfaring/interesse for tværfagligt samarbejde med psykiater, sygeplejersker og socialfaglige medarbejdere.

·         Erfaring med supervision af psykologer og øvrige faggrupper (sygeplejersker og plejepersonale på sengeafdelinger)

·         Erfaring med Elektronisk patientjournal (EPJ) eller lignende dokumentationssystem

Personlige egenskaber:

·         Gode samarbejdsevner (både mono og tværfagligt)

·         Fleksibilitet, omstillingsparathed og selvstændighed

·         Rummelig, empatisk, god indlevelsesevne samtidig med evnen til at bevare sig selv og sætte klare rammer

·         Evne til at bevare overblik, til at arbejde selvstændigt, og stoppe op og søge mono eller tværfaglig sparring ved emotionelt pres

·         Ønske om faglig udvikling

Vi kan tilbyde:

·         Engagerede kolleger

·         Et arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone

·         Stor selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen

·         Relevant efteruddannelse

·         Løbende supervision; herunder månedlig testsupervision ved neuropsykolog fra anden afdeling.

·         Fælles møder med psykologkolleger fra Viborg-Skive-Silkeborg – i alt ca. 30 psykologer

·         Mentorordning de første tre måneder og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram
Generelt vægter vi det meget højt at have et godt arbejdsmiljø, og har bl.a. et stort fokus på at spille hinanden gode, de gode samarbejdsrelationer og at have et stort kendskab til vores forskellige faglige og professionelle kompetencer for at kunne yde den bedste patientbehandling.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos oversygeplejerske Hanne Gaarde Nørgaard på 21 20 67 58. Træffes bedst i tidsrummet kl. 8-15.

Ansøgning samt bilag med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest torsdag d. 24.11.22.

Ansættelsessamtaler afholdes i Regionspsykiatrien Midt i Viborg tirsdag d. 29.11.22.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.