Introduktionslæge til alment børnepsykiatrisk ambulatorium Gødstrup 6 mdr. og ungdomspsykiatrisk ambulatorium Gødstrup 6 mdr. Har du haft overvejelser om at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien? Så er her muligheden
Stillingen er fuldtid og er til besættelse snarest eller den 1. januar 2023.
I-stillingen er delt med 6 måneder i skolebørns ambulatorium Gødstrup, hvor der udredes og behandles børn i alderen 7-13 år og 6 måneder i almen ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Skolebørn Team 2-Skejby-Gødstrup er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Gødstrup. Ambulatoriet i Gødstrup er et alment skolebørns afsnit og er en del af tværgående organisering, hvor 4 andre ambulatorier ligger i Skejby. Ambulatoriet i Gødstrup undersøger og behandler børn og unge i alderen 7-13 år. Patientgruppen dækker et bredt spektrum af børnepsykiatriske tilstande med hovedvægt på ADHD og autismespektrum forstyrrelser.
Der udredes på hovedfunktionsniveau.
Der er på afsnittet p.t. ansat følgende faggrupper; speciallæge, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagog samt læger og psykolog under uddannelse.
Ungdomspsykiatrisk afsnit TUP-Herning er en del af ambulatoriet TUP BUA. Der er ambulatorie både i Skejby, Viborg og Gødstrup. Ambulatoriet i Gødstrup udreder og behandler et bredt spektrum af ungdomspsykiatriske patienter i alderen 14-18(20) år.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen, annams@rm.dk, tlf. 4013 8609 eller afdelingslæge Marie Kjestrup, mariekjes@rm.dk, tlf. 6116 5416.
Der tilbydes:
- Bred indføring i børne- og ungdomspsykiatri
- Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
- Tværfagligt samarbejde
- Mulighed for individuel og gruppesupervision
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
- En god arbejdskultur
Ledelsen ved BUA har besluttet, at lægerne på BUA, Skejby fremover kan indgå i dagtjeneste på hverdage på BUA, Herning, ligesom der er vagtdækning hele døgnet i Skejby.
Se video om at være læge i psykiatrien her
I-lægenummer: 6600-11M-52-i-02
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen
af Yngre læger.
Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på afdelingens hjemmeside her
Ansøgningsfrist: den 20. november 2022
Ansættelsessamtaler: den 23. november 2022
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2021 5.042 eksterne henvisninger og havde kontakt med 10.053 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2021 et nettobudget på 306 mio. kr. og pr. 1/1-2022 547 årsværk fordelt på 587 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.