Ledende overlæge søges til Klinik for Affektive Lidelser Regionspsykiatrien Midt søger ledende overlæge til Klinik for Affektive Lidelser. Tiltrædelse snarest muligt.
Om stillingen
Overlægen vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:
- Ledelse af klinikken i samarbejde med oversygeplejersken
- Tilrettelæggelse af undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for Klinik for Affektive Lidelsers målgruppe
- Visitation til og fra Klinik for Affektive Lidelser
- Vejledning og undervisning inden for eget fagområde
- Rådgivning og vejledning af de øvrige regionale psykiatriske institutioner og eksterne samarbejdspartnere
- Som udgangspunkt er stillingen vagtbærende med en vagtforpligtelse p.t. som bagvagt i aktuelt 12-skiftet vagtrul samt som beredskabsvagt, når der ikke er en speciallæge i bagvagt.
Der vil blive lagt vægt på følgende kompetencer
- Speciallæge i psykiatri
- Opfyldelse af betingelserne for bedømmelse til en overlægestilling i pågældende stilling
- Relevant lederuddannelse eller ønske om at erhverve en sådan
- Bred psykiatrisk uddannelse
- Psykoterapeutisk erfaring
- Undervisningsmæssig erfaring
- Forskningsmæssig interesse/erfaring
- Gode samarbejdsevner
Vi kan tilbyde
- Samarbejde med et engageret personale
- Gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af individuelle ønsker eksempelvis: lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi
- Muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter
- Godt samarbejdsklima i den tværfaglige ledergruppe
- En afdeling med et godt miljø og få vakante reservelæge- og speciallægestillinger.
Bor du i Aarhus-området? Så kan du blive kørt direkte på arbejde!
I Regionspsykiatrien Midt har vi vores egen psykiatribus, som kører fra Aarhus til Viborg – og tilbage igen.
Bussen kører alle hverdage kl. 7.30 fra Storcenter Nord. Kl 8.00 starter arbejdsdagen i bussen med morgenkonference og forstuegang via videoopkald, så I er klar til at møde den første patient, når I ankommer til Søndersøparken. Bussen kører retur til Aarhus kl. 14.30, hvor der kan afsluttes dokumentation, besvares mails og spares med de øvrige kolleger i bussen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 kompetencer indsendes senest den 17. november 2022.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. november om eftermiddagen.
Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Preben Friis, tlf.: 213656434 eller på mail: preben.friis@rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.