Stud.med. lægevikar søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser Stud. med. lægevikar søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser til en stilling på 6 timer pr. uge med tiltrædelse d. 01.07.22 med oplæring i juli. Der er også mulighed for oplæring i juni, hvis det ønskes.

Dette job er udløbet

I så fald vil startdato være d. 01.06.22. Opgaven skal overtages fra vores nuværende stud. med. lægevikar pr. 01.08.22.

Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse består af 3 specialiserede enheder under fælles ledelse; Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Enhed for Selvmordsforebyggelse samt Sexologisk Enhed.

Enhed for Personlighedsforstyrrelser tilbyder specialiseret ambulant psykiatrisk behandling til patienter med personlighedsforstyrrelser på både hovedfunktions- og regionsfunktions niveau.

Enhed for Personlighedsforstyrrelser søger en stud. med. lægevikar til ansættelse 6 timer pr. uge. Enheden er en ambulant klinik, som udreder og behandler patienter med alle typer personlighedsforstyrrelser. Du får dit eget ambulatoriespor og bestemmer i vidt omfang egen arbejdstid.

Lægevikaren arbejder selvstændigt med mulighed for supervision af afdelingens læger med følgende arbejdsopgaver:

  • anamneseoptagelse vedrørende somatisk lidelse og medicinsk behandling
  • vurdering af og rådgivning om KRAM-faktorer
  • vurdering af EKG samt blodprøvesvar
  • orientering til praktiserende læge vedrørende ovenstående
  • dokumentation i EPJ.

Vi søger en lægestuderende, der har:

  • erfaring med psykiatri eller interesse for dette på længere sigt
  • gennemført 8. semester
  • Erfaring med anamneseoptagelse, vurdering af EKG og blodprøvesvar samt erfaring med dokumentation i EPJ.
  • lyst til faglig udvikling samt engagement og ansvarlighed

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 24.04.22

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 05.05.22 om eftermiddagen

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Lægesekretær Kristina Hvidtfeldt eller funktionsleder overlæge Charlotte Freund tlf.: 7847 2170

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.