Visionær afsnitsledende overlæge med lyst og evne til at stå i spidsen for skolebørnspsykiatrisk Team 2 søges Har du lyst og evne til at lede og udvikle et skolebørnafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien? Et afsnit, hvor der er fokus på at sikre gode sammenhængende patientforløb og kombinere et godt arbejdsmiljø med effektive arbejdsgange for omtrent 60 ansatte. Et afsnit, som er i tæt og dynamisk udvikling med den øvrige afdeling? Så er det dig, vi leder efter.

Dette job er udløbet

Vi søger en speciallæge, der i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken i afsnittet og den øvrige ledelsesgruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) har lyst til at være afsnitsledende overlæge i Team 2 for skolebørnspsykiatri fra 1. august 2021 eller snarest derefter.

Bliv en del af vores skolebørnspsykiatri

Vi står i BUA midt i en spændende proces med at tilpasse vores organisation. Det betyder blandt andet, at vi arbejder med harmoniserede patientforløb og tilpassede målgrupper for de enkelte afsnit, oprettelse af et nyt Ungdomspsykiatrisk ambulatorium og fælles faglighed på tværs af afdelingen. Samtidig vil vi forsøge at gentænke vores tilgængelighed for samarbejdspartnere. I denne proces har vi et stærkt fokus på ledelsesopgaven.
Skolebørnspsykiatrien er organiseret i to ambulatorier. Begge teams skal varetage udredning og behandling af børn mellem 7 og 14 år med komplekse børnepsykiatriske lidelser. De to ambulatorier i skolebørnbørnsområdet har et fælles ansvar for de store patientmålgrupper med ADHD og autisme. Hver især har de et primært ansvar for mindre målgrupper, hvor Team 2 har fokus på OCD og Tourettes Syndrom.

Skolebørnspsykiatrisk Team 2 findes på matriklerne i Skejby og Herning.

De to ledelser i skolebørnsområdet skal indgå i et tæt forpligtende og integreret samarbejde med henblik på at sikre en fælles retning for patientforløb. Sammen skal de udvikle et harmoniseret tilbud til målgruppen og samarbejde om de fælles målsætninger med de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit.
Der er ansat både læger, sygeplejersker, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.Som afsnitsledende overlæge søger vi dig, der:

  • er overlægekvalificeret i Børne-og Ungdomspsykiatri – gerne med bred klinisk erfaring
  • har erfaring i en ledelsesfunktion og kan/vil bidrage til organisationsudvikling og arbejdstilrettelæggelse
  • har en stærk faglig profil, som brænder for at sikre et udrednings- og behandlingstilbud til skolebørn af høj faglig kvalitet.
  • kan motivere, engagere og inddrage medarbejderne, sikre ejerskab og tør sætte retning
  • er fleksibel i opgaveløsning og samarbejde
  • er tydeligt kommunikerende, struktureret og har et godt overblik
  • besidder gode samarbejdsevner
  • har lyst og evne til at styre arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse i en tværfaglig medarbejdergruppe
  • er inspirerende og initiativrig
  • gerne har kendskab til forskning

Hos os tilbyder vi:

  • At blive en del af en ledelsesgruppe i BUA, hvor vi sammen arbejder for at sætte vores afdeling på landkortet med udvikling og forskning i højsæde
  • At blive en del af en velfungerende ledelsesgruppe med ca. 20 ledere
  • Sammen med en sideordnet leder at lede og udvikle et afsnit med engagerede og kompetente medarbejdere
  • Mulighed for fokus på ledelsesopgaven og videreuddannelse
  • En arbejdsplads, som har arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse som et vigtigt fokus
  • Gode udviklingsorienterede kollegaer, der støtter hinanden i det daglige arbejde og
  • brænder for at levere kvalitet
  • Et miljø, hvor du har mulighed for at få indflydelse på arbejdsgangene

Hvem er vi– og hvem er du

Børne- og ungdomspsykiatrien (BUA) er én afdeling i Region Midtjyllands samlede Psykiatri. Det er en selvstændig afdeling, der ledes af en ledende overlæge og oversygeplejerske – tilsammen kaldt afsnitsledelsen. BUA er placeret på tre matrikler i henholdsvis Herning, Viborg og Skejby.
I BUA er der syv kliniske enheder med ambulatorier, døgn- og/eller dagafsnit, samt en forskningsenhed og en sekretærgruppe, som ledes selvstændigt. De kliniske enheder ledes alle af makkerpar bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske.

Afdelingen er i en spændende udvikling mod at tilpasse organisationen. Organisering har til

formål at fremtidssikre BUA organisatorisk samt at styrke os tværfagligt og dermed vores mulighed for at give de bedst mulige patientforløb med patienten i centrum.
Som afsnitsleder skal du deltage i arbejdet med den fælles ledelsesgruppe, hvor du skal kunne arbejde ud fra både et fælles BUA-perspektiv og med afsæt i det afsnit, hvor du sammen med afdelingssygeplejersken varetage ledelsen. Der vil derfor være en forventning om, at du aktivt ønsker at bidrage og sætte præg på udviklingen.

Er du vores nye afsnitsledende overlæge?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, glæder vi os meget til at modtage din ansøgning.
Send den til os inden ansøgningsfristen den 1. juni 2021. Vi forventer, at der afholdes ansættelsessamtaler den 15. juni.

Ud over en kort motiveret ansøgning skal du udfylde et skema til faglig bedømmelse.

I Region Midtjylland sker den faglige bedømmelse ud fra ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland” af 10.10.2007.
Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon–og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på “Søg job” eller lign. link.

Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV), evt.
autorisation og speciallæge autorisation (angiv aut. ID). De vedhæftede filer skal være i pdf eller wordformat.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Ledende overlæge Jakob Paludan på telefon 5127 3326
  • Oversygeplejerske Elsebeth Vesterheden på 4015 8218
  • Afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen på 4013 8609

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2020 4.129 eksterne henvisninger og havde kontakt med 12.580 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 287,5 mio. kr. og pr. 1/1-2021 523 årsværk fordelt på 555 medarbejdere.

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil
medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.