Psykologer til team B, Spæd- og Småbørnspsykiatrisk Afsnit v/ Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, team B søger psykologer, som er specialister i børneneuropsykologi eller som er autoriseret og har erfaring med at arbejde med børn med udviklingsforstyrrelser, primært autisme til to stillinger pr. 01.09.2017 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Stillingerne er på 37 timer om ugen.

Det spæd- og småbørnspsykiatriske afsnit udgøres af 3 ambulatorier (team A, team B, team Herning) og et dagafsnit. Afsnittet er fordelt på to matrikler, hhv. Risskov og Herning. De 2 opslåede stillinger er tilknyttet team B i Risskov.
I team B varetages undersøgelse og behandling af børn i aldersgruppen 0-7 år, primært henvist på mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

I teamet arbejdes der i tværfaglige teams bestående af læger, psykologer, distriktspædagoger og distriktssygeplejersker samt sekretærer.

Psykologernes arbejde består primært i:
Udrednings- og behandlingsforløb i forhold til barn og familie, hvor psykologen enten er sagsansvarlig eller bidrager til udredning med semistrukturerede interviews og – observationer samt psykologiske/neuropsykologiske undersøgelser

Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende:

  • at du er specialist i børneneuropsykologi / har autorisation
  • at du har erfaring med udviklingsforstyrrelser, herunder specifikt erfaring med autisme
  • at du har børnepsykiatrisk eller børnepsykologisk erfaring
  • at du har bred erfaring med udredning og gerne uddannet til at varetage ADOS-undersøgelser
  • at du har erfaring med og viden om  forskellige behandlingsmetoder i forhold til teamets målgruppe
  • at du har erfaring med undervisning
  • at du har erfaring med tværfagligt samarbejde.

Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, evne til refleksion og indlevelse samt gode kommunikationsevner, såvel på skrift som i tale.

Afdelingen er en del af Aarhus Universitetshospital og har således undervisningsforpligtigelse.

Vi kan tilbyde et fagligt stimulerende miljø, et spændende og udfordrende arbejde, tæt samarbejde med engagerede og fagligt velkvalificerede kollegaer og gode muligheder for supervision samt forskning.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og Ny løn.

Yderligere oplysninger fås hos psykolog Susanne Skaarup 7847 3099 eller overlæge Meta Jørgensen 7877 3071.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center på vores hjemmeside: www.buc.rm.dk

Ansøgningsfrist søndag den 25.06.2017
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28.06.2017

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen
.
BUC består af 8 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.Centeret modtager årligt 4619 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7500 unikke cpr.nr.(2016) Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og 562 medarbejdere.