Overlæge til Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Roskilde - quicknr. 21520

Dette job er udløbet

Overlægen forventes at indgå i teamet på Reproduktionsmedicinsk Klinik i samarbejde med klinikkens professor, øvrige speciallæger og personalet i klinikken. Udredning og behandling af reproduktionsmedicinske sygdomme, inkl. gynækologisk endokrinologi og abortus habitualis varetages af klinikken, som samarbejder med Holbæk Fertilitetsklinik i forbindelse med IVF behandling. Hormonstimulation og follikelskanning foregår i disse tilfælde i Roskilde, mens æg udtagning og oplægning pt foregår i Holbæk. Al øvrig fertilitetsbehandling udføres i Reproduktionsmedicinsk Klinik i Roskilde.

Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling

  • Afsnit for fødende med fem fødestuer, en modtagestue og en observationsstue
  • Afsnit for svangre og barsel, 10 heldøgnssenge, otte familiestuer og fire akutte senge
  • Føtalmedicin med ultralydsfunktion
  • Afsnit for gynækologi, 14 5-døgnssenge og gynækologisk ambulatorium
  • Reproduktionsmedicinsk Klinik
  • Dagkirurgisk afsnit (1-2 operationsstuer dagligt)
  • Central operationsafdeling (ni operationsstuer om ugen)
  • Afdelingen varetager en række regionale og højt specialiserede funktioner indenfor gynækologi og obstetrik

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i gynækologi og obstetrik. Ansøgere med dokumenteret solid erfaring indenfor reproduktionsmedicin og gynækologisk endokrinologi vil blive foretrukket. Tillige lægges vægt på administrativ og pædagogisk erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for overlæger. Overlægen ansættes i vagtfri stilling.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Nicholas Macklon, 40 22 27 33,  nism@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Lars Mikael Alling Møller, 47 32 40 01 / 23 32 79 23, lamm@regionsjaelland.dk

Du kan læse mere om Roskilde og Køge sygehuse på www.regionsjaelland.dk

Ansøgning og cv sendes i syv eksemplarer til
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling
Att.: Led. overlæge Lars Alling Møller
Munkesøvej 16, 1
4000 Roskilde

Eller elektronisk via “Ansøg her!” – knappen.

Ansøgningsfrist 21.11.16

Ansættelsessamtaler 22.11.16

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.

Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde til de nye bygninger i Køge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde bliver således omdannet til et specialsygehus, der tilbyder ambulante, smidige og effektive patientforløb til lokalområdets borgere. Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal være en stærk spiller i forhold til at udvikle og teste nye former for organisering, teknologi og telemedicin i tæt samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, patienter og kommuner.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital her

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller.

Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.