Det summer i Madrid omkring det store kongrescenter IFEMA, der sætter scenen for årets kongres for European Hematology association (EHA). Dagens Medicin er også til stede i Madrid, hvor journalist Kristian Sjøgren vil dække det mest interessante internationale og danske forskning tæt.

Hvad kan vi forvente af ECHO fase 3-studiet på EHA?

På søndag præsenteres data fra ECHO fase 3-studiet på årets EHA-kongres som late breaking. Hør, hvad ledende overlæge Christian Bjørn Poulsen forventer af dataene ud fra det, vi allerede ved om studiet, hvor acalabrutinib i kombination med kemoterapi undersøges overfor standardbehandling til ubehandlede patienter med mantle celle lymfom (MLC).

Annonce

Banebrydende resultater på første dag på EHA

Der er gang i den årlige kongres for European Hematology Association, og allerede på førstedagen blev kongresdeltagerne forkælet med data fra flere interessante studier. Blandt andet blev der fremlagt data fra fase 3-studiet STARGLO med glofitamab til patienter med relaps eller refraktær diffust storcellet B-celle lymfom. Der blev også fremlagt data fra IMROZ-studiet med behandling med isatuximab til patienter med nydiagnosticeret myelomatose.

Annonce

Ad

Begrænset effekt af behandling med lavmolekylært heparin til patienter med ALL

På EHA er der præsenteret spritnye forskningsdata, som viser, at behandling af patienter med akut lymfatisk leukæmi med lavmolekylært heparin for at forhindre dannelsen af venetromboser har begrænset effekt. Et andet studie viser, at en ny kombinationsbehandling giver bedre resultater end standardbehandling til patienter med højrisiko akut promyelocytisk leukæmi.

Ad

Danske læger er gode til at tage hånd om immigranter med AML

Der er i sundhedsvæsenet altid den bekymring, hvorvidt ikke-vestlige immigranter får den samme gode behandling som patienter født i Danmark, eller om sprog, kultur eller baggrund skaber ulige adgang til sundhed. Nyt dansk studie på EHA viser, at sådan er det i hvert fald ikke for patienter med akut myeloid leukæmi. Der får alle lige god behandling. Dog deltager færre immigranter i kliniske forsøg, og det er et problem, siger forsker.

Ad