I denne udgave af Dagens Medicins kræft-nyhedsbrev sætter vi fokus på prostatakræft og blærekræft

Standardbehandlingen til højrisikopatienter med blærekræft er i dag neoadjuvenrende kemoterapi og operation efterfulgt af adjuverende nivolumab inden for 120 dage. Et nyt stort studie i New England Journal of Medicine, viser, at pembrolizumab kan give bedre sygdomsfri overlevelse, hvis behandlingen gives adjuvant. Ifølge lærestolsprofessor og overlæge i urinvejskirurgi ved AUH Jørgen Bjerggaard Jensen er det en god nyhed for patienter, da de nu får adgang til endnu en adjuverende behandlingsmulighed. Konkurrencen kan også være med til at skabe et prispres for de ellers dyre behandlinger. 


Medicinalvirksomheden Bayer har ansøgt det europæiske lægemiddelagentur EMA om en godkendelse af deres androgen-receptor-hæmmer darolutamide (Nubeqa) i kombination med hormonterapi til behandling af metastaserende hormonsensitiv prostatakræft. Ifølge overlæge Peter Meidahl Petersen fra Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet kan det være interessant, hvis EMA beslutter sig for at godkende behandlingen med darolutamide plus hormonterapi uden kemoterapi til patientgruppen.

Og så kan danske forskere i nyt studie vise, at testosteron ikke giver mænd en kraftigt forøget risiko for udvikling af blærekræft sammenlignet med kvinder. Forskere og læger har ellers i mange år spekuleret i, at den øgede risiko blandt mænd kunne skyldes det mandlige kønshormon.

Annonce

Bayer søger om EMA-godkendelse for prostatamiddel i ny indikation

Medicinalgiganten Bayer har ansøgt det europæiske lægemiddelagentur EMA om godkendelse af darolutamide plus hormonterapi til behandling af metastaserende hormonsensitiv prostatakræft. Det kan give nogle fordele i forhold til den behandling, vi allerede benytter, siger overlæge Peter Meidahl Petersen.

Ad

Annonce

Ad

Hvad synes du om dette nyhedsbrev?

Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.