I denne udgave af Dagens Medicins nefrologi-nyhedsbrev sætter vi fokus på behandlingen af kronisk sygdom.
Et nyt dansk studie viser, at lægerne i almen praksis har god viden om behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom, og at de generelt udfører et godt stykke arbejde. Men den viser også, at der alligevel er en markant diskrepans mellem den behandling, som patienterne modtager i dag, og den optimale behandling i henhold til de nyeste opdaterede guidelines. Ifølge en af forskerne bag studiet bør resultaterne give anledning til en politisk diskussion om vores ambitioner inden for området.
Er man født med en meget lav fødselsvægt, kan det have betydning for ens risiko for udvikling af en lang række sygdomme. Nu viser et nyt dansk studie, at lav fødselsvægt også er en risikofaktor for udvikling af kronisk nyresygdom og alvorsgraden hos personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes. En af forskerne bag studiet, professor Allan Vaag, mener, at der kan være et rationale i at indføre fødselsvægt i diabetesjournalen hos personer med diabetes.
Og så viser ny forskning, at næsten en femtedel af befolkningen på Lolland-Falster kvalificerer til en diagnose med kronisk nyresygdom. De fleste har sygdommen i et tidligt stadie, hvor der er gode muligheder for at forebygge udviklingen til alvorlig sygdom. Men studiet viser også, at kun få personer ved, at de går rundt med en sygdom, der er farlig, hvis den ikke bliver behandlet.
almen praksis
Forskere: Kronisk nyresygdom bør have samme opmærksomhed som type 2-diabetes
Mens langt de fleste patienter med type 2-diabetes i dag får den optimale behandling i almen praksis, så halter behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom gevaldigt. Det viser et nyt studie om behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom i almen praksis.
Lav fødselsvægt
Lav fødselsvægt øger risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom: bør inkluderes i lægejournaler
Mere og mere data peger på, at lav fødselsvægt er en risikofaktor for udvikling af en lang række sygdomme senere i livet. Nu viser et nyt dansk studie, at det også gælder i forhold til risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom hos patienter med type 2-diabetes. Fostermiljøet har så stor betydning for ikke bare risikoen for udvikling af sygdom, men også for alvorsgraden af sygdom, at det bør inkluderes i lægejournaler som en indikator, siger professor Allan Vaag.
ulighed i sundhed
Studie: Formentlig høj forekomst af ikke-erkendt kronisk nyresygdom på Lolland-Falster
Forskere har estimeret forekomsten af kronisk nyresygdom, herunder ikke-erkendt kronisk nyresygdom, på Lolland-Falster. Forekomsten er måske op i mod en femtedel af befolkningen på øerne, men få ved, at de går rundt med øget risiko for en alvorlig sygdom, siger forsker.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen