I denne udgave af Dagens Medicins hæmatologi-nyhedsbrev sætter vi fokus på behandlingen af leukæmi.

Danske forskere har lavet en dybdegående undersøgelse af, hvad der sker molekylært med B-cellerne i kroppen, når personer med B-celle-sygdommen kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) behandles med ibrutinib i kontrast til venetoclax plus rituximab.
Studiet viser, at de to former for behandling leder til markant forskellige molekylære respons, og at det kan have betydning for den måde, som man måler på, om behandlingen har den forventede effekt.

Et andet dansk studie, at er man i behandling med intensiv kemoterapi for AML, så har man i de efterfølgende år øget risiko for at udvikle hudkræft, men ikke så meget andre kræftformer.
Resultatet er ifølge forskerne bag en relativt god nyhed, idet læger kan berolige deres patienter med, at de ikke skal frygte, at kemoterapien leder til udvikling af en lang række nye kræftformer i forskellige organer, men primært til en kræftform, der kan behandles, og som har god overlevelse.Det er velkendt, at der er forskel mellem kræftpatienter og kræftbehandlinger, og at nogle kræftformer og kræftbehandlinger er associeret med højere risiko for akut nyrepåvirkning end andre.

I et tredje nyere studie har danske forskere kortlagt, hvordan billedet ser ud blandt danske kræftpatienter, og her står det klart, at risikoen for udvikling af akut nyrepåvirkning er særdeles høj blandt patienter i behandling med medicinsk kræftbehandling for akut lymfatisk leukæmi og akut myeloid leukæmi og for alle patienter med leukæmi i behandling med stamcelletransplantation.