I denne udgave af Dagens Medicins hæmatologi-nyhedsbrev sætter vi fokus på behandlingen af leukæmi.
Danske forskere har lavet en dybdegående undersøgelse af, hvad der sker molekylært med B-cellerne i kroppen, når personer med B-celle-sygdommen kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) behandles med ibrutinib i kontrast til venetoclax plus rituximab.
Studiet viser, at de to former for behandling leder til markant forskellige molekylære respons, og at det kan have betydning for den måde, som man måler på, om behandlingen har den forventede effekt.
Et andet dansk studie, at er man i behandling med intensiv kemoterapi for AML, så har man i de efterfølgende år øget risiko for at udvikle hudkræft, men ikke så meget andre kræftformer.
Resultatet er ifølge forskerne bag en relativt god nyhed, idet læger kan berolige deres patienter med, at de ikke skal frygte, at kemoterapien leder til udvikling af en lang række nye kræftformer i forskellige organer, men primært til en kræftform, der kan behandles, og som har god overlevelse.Det er velkendt, at der er forskel mellem kræftpatienter og kræftbehandlinger, og at nogle kræftformer og kræftbehandlinger er associeret med højere risiko for akut nyrepåvirkning end andre.
I et tredje nyere studie har danske forskere kortlagt, hvordan billedet ser ud blandt danske kræftpatienter, og her står det klart, at risikoen for udvikling af akut nyrepåvirkning er særdeles høj blandt patienter i behandling med medicinsk kræftbehandling for akut lymfatisk leukæmi og akut myeloid leukæmi og for alle patienter med leukæmi i behandling med stamcelletransplantation.
CLL
Danskere står bag omfattende kortlægning CLL-behandlingers effekt på molekylært niveau
Forskere har lavet en dybdegående analyse af, hvad der sker på det molekylære niveau i B-cellerne, når patienter med kronisk lymfatisk leukæmi behandles med enten ibrutinib eller venetoclax plus rituximab. Det er et meget forskelligt molekylært respons, som kan have betydning for blandt andet målinger af minimal restsygdom, siger forsker.
AML
Kemo til patienter med AML øger risikoen for hudkræft – og det er faktisk okay
Nyt dansk studie viser, at behandling med intensiv kemoterapi til voksne patienter med akut myeloid leukæmi øger risikoen for udvikling af hudkræft, men ikke andre kræftformer. Det er en god nyhed, da hudkræft er til at opdage og behandle, siger forsker.
ALL/AML
Leukæmipatienter har særlig høj risiko for udvikling af akut nyrepåvirkning
Det sker ofte, at kræftpatienter udvikler akut nyrepåvirkning efter kræftbehandling. Nu har danske forskere kortlagt, hvor risikoen er særligt høj, og det er den blandt andet hos leukæmipatienter, viser forskningen. Det er en tilstand, som man nok bør holde øje med, især fordi den hos nogle grupper er associeret med markant øget relativ dødelighed, siger forsker.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen