I denne udgave af Dagens Medicins infektionsmedicinske-nyhedsbrev sætter vi fokus på tarminfektioner og resistente bakterier.
En af de mest effektive behandlinger til patienter med infektioner med Clostridium difficile er fæcestransplantation, og nu viser et nyt studie i Lancet, at hvis et geriatrisk akutteam står for behandlingen af ældre patienter med Clostridium difficile-infektioner og blandt andet har mulighed for at tilbyde FMT i patienternes eget hjem, kan det spare både patienter og sundhedssystemet for mange genindlæggelser og omkostninger.
Og så er der en helt særlig årsag til at professor Ulrik Stenz Justesen ikke spiser salat i udlandet: De såkaldt OXA-48-producerende bakterier, han første gang stiftede bekendtskab med i 2011 i Tyrkiet. Siden da har de resistente bakterier spredt sig over hele verden og udgør i dag et omfattende sundhedsproblem – også på danske sygehuse.
Sidst, men ikke mindst, har et andet dansk studie i Lancet med fokus på Clostridium difficile vist, at forskellige donor-associerede faktorer har betydning for chancerne for succes med fæcestransplantation. Studiet viser også, at andre faktorer ikke har nogen betydning for effekten af behandlingen og dermed ikke bør være ekskluderende for det at være fæcesdonor.
geriatri
Geriatrisk tilgang kan spare mange genindlæggelser af ældre med bestemt tarminfektion
Dansk studie i Lancet viser, at når geriatrikere tager sig af behandlingen af ældre patienter med infektioner med Clostridium difficile og har mulighed for at give fæcestransplantation i hjemmet, nedsætter det markant de ældres risiko for genindlæggelser, ligesom det er billigere for sundhedssystemet.
resistens
Disse bakterier truer sygehusene og får professor til at holde sig fra salat i udlandet
Professor Ulrik Stenz Justesen stiftede for første gang bekendtskab med OXA-48-producerende bakterier i 2011 i Tyrkiet. Siden da har de resistente bakterier spredt sig ud over hele verden og udgør i dag et omfattende sundhedsproblem. De har i den grad også sneget sig ind på de danske sygehuse.
DONORKRITERIER
Efter nyt Lancet-studie: »Vi skal blive klogere på, hvad der bør ekskludere fæcesdonorer ved Clostridioides difficile infektioner«
Hvis fæcesdonorer har været i behandling med antibiotika inden for de seneste 12 måneder, nedsætter det chancen for succes ved fæcestransplantation til patienter med Clostridioides difficile-infektioner, viser et nyt dansk studie i Lancet. Studiet viser også, at konsistensen af afføringen har betydning for chancen for succes. Vi skal blive klogere på, hvad der bør ekskludere fæcesdonorer, og hvad der ikke bør, siger overlæge og lærestolsprofessor Christian Erikstrup.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen