I denne udgave af Dagens Medicins nyhedsbrev om blære- og nyrekræft fortæller vi om behandling med immunterapien pembrolizumab, der ikke alene kan reducere risikoen for tilbagefald, men også risikoen for død for nyrekræftpatienter efter behandling med kirurgi. Men Medicinrådet valgte i oktober 2023 ikke at anbefale behandlingen.
Et nyt dansk studie viser, at neoadjuverende kemoterapi tilsyneladende ikke forbedrer overlevelsen ved blærekræft. Vi har måske brugt en mindre effektiv kemoterapi, siger overlæge.
Pfizer og Astellas Pharma har ansøgt EMA om godkendelse af kombinationsbehandling med pembrolizumab og enfortumab vedotin, som i et fase 3-studie har vist sig at øge overlevelsen for patienter med fremskreden blærekræft.
I bunden af nyhedsbrevet vil vi gerne høre din mening. På forhånd tak.
nyrekræft
Behandling med immunterapien pembrolizumab til patienter med nyrekræft efter kirurgi ikke bare forsinker risikoen for tilbagefald, men leder også til forbedret overlevelse, viser et amerikansk studie. Forskningsleder, professor og overlæge Lars Lund er begejstret for resultatet og ønsker at få muligheden ind i behandlingen af danske patienter.
blærekræft
Det har hverken gavnet patienternes generelle overlevelse eller progressionsfrie overlevelse, at vi i Danmark har indført neoadjuverende kemoterapi i behandlingen af blærekræft med spredning til blæremusklen, viser et dansk studie. Vi har måske brugt en mindre effektiv kemoterapi, siger overlæge.
kombinationsbehandling
Resultater fra et fase 3-studie har indikeret, at kombinationen af Pfizers pembrolizumab og Astellas Pharmas enfortumab vedotin kan øge overlevelsen ved fremskreden blærekræft. Dansk overlæge glæder sig til at få endnu et lægemiddel i værktøjskassen, men det er ikke en behandling for alle, siger han.
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.