I denne udgave af Dagens Medicins dermatologi-nyhedsbrev sætter vi fokus på atopisk dermatitis. To danske studier har undersøgt forskellige dele af den medicinske behandling af AD. I det ene studie har forskerne sammenlignet effekten af salve med binyrebarkhormon og med tacrolimus, og i det andet studie viser, at dupilumab efter fem år fortsat har god effekt hos rigtig mange patienter, uden at det samtidig involverer øget risiko for nye eller flere bivirkninger.
Derudover råber patientforeningen Astma-Allergi Danmark også op om, at alt for mange lider unødigt af atopisk eksem. Bl.a. grundet for lange ventetider hos speciallæger eller utilstrækkelig medicinsk behandling. Sidst, men ikke mindst, har danske forskere udviklet en stribe samtalekort, som skal gøre konsultationer mellem personer med atopisk eksem og sundhedspersonale mere relevant for den enkelte og adressere det, der betyder mest for patienten.
lægemidler
Behandler man bedst atopisk eksem med binyrebarkhormon eller tacrolimus?
Danske forskere har sammenlignet effekten af at behandle atopisk eksem med immundæmpende salver indeholdende binyrebarkhormon eller tacrolimus. Studiet viser, at binyrebarkhormon hurtigere og mere effektivt sænker inflammationen i huden, men også øger risikoen for bivirkninger inde i kroppen. Tacrolimus er bedre til at normalisere hudbarrieren. Måske en kombination er bedst, mener forsker.
udfordringer
Administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark: For mange danskere slås unødigt med atopisk eksem
Administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, ærgrer sig over, at så mange danskere slås unødigt med atopisk eksem. Ventetiden hos hudlægerne er for lang, vi skal være bedre til at rådgive unge vedrørende risikofyldte erhverv, og så får mange ikke en tilstrækkelig medicinsk behandling, siger hun.
patientrådgivning
Samtalekort skal gøre snakken om atopisk eksem mere patientrelevant
Forskere har udviklet en stribe samtalekort, som skal gøre konsultationer mellem personer med atopisk eksem og sundhedspersonale mere relevant for den enkelte og adressere det, der betyder mest for patienten. Det her har potentiale til at blive udbredt til mange flere kroniske sygdomme, siger forsker.
lægemidler
Dupilumab holder atopisk eksem under kontrol i mindst fem år
Nye data for brug af dupilumab til behandling af atopisk eksem i op til fem år viser, at behandlingen fortsat har god effekt hos rigtig mange patienter, uden at det samtidig involverer øget risiko for nye eller flere bivirkninger. Det matcher vores kliniske erfaringer, og det er positivt, siger ledende overlæge Mette Deleuran.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen