I denne udgave af Dagens Medicins diabetes-nyhedsbrev sætter vi fokus på diabetes-komplikationer.
Et nyt dansk studie (DIATEC) viser nu, at hvis sundhedspersonale følger indlagte patienters blodsukker med en kontinuerlig glukosemåler, kan patienternes blodsukker meget bedre holdes inden for det ønskede målområde, ligesom patienterne udvikler langt færre komplikationer i forbindelse med indlæggelsen. Studiet er det første af sin slags til at vise en så positiv effekt af at erstatte fingerpriktests med kontinuerlige glukosemålere til indlagte patienter med type 2-diabetes.
To danske studier har sammenlignet den hjertekar- og nyrebeskyttende effekt af de to mest benyttede SGLT2-hæmmere i Danmark, dapagliflozin og empagliflozin. Og forskningen finder lidt overraskende, at de to lægemidler giver den samme beskyttelse på begge endepunkter, og at det som sådan er ligegyldigt, om patienter behandles med det ene eller det andet.
Et nyt studie fra Steno Diabetes Center Aarhus viser, at detaljeret overvågning af mad, vægt og blodsukker kan være udløsende for forstyrret spisning blandt unge med type 1-diabetes, viser ny forskning. Med et spørgeskema kan man bedre finde de unge, der er i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser, siger diætist og ph.d.-studerende Caroline Bruun Abild.
glukosemåling
Kontinuerlige glukosemålere giver markant bedre blodsukkerkontrol og færre komplikationer hos indlagte med type 2-diabetes
Hvis sundhedspersonale får hjælp fra kontinuerlige glukosemålere til at overvåge blodsukkeret hos indlagte patienter med type 2-diabetes, leder det ikke bare til bedre blodsukkerkontrol med færre udsving, men også til færre komplikationer i forbindelse med indlæggelsen.
nefrologi
Forskellige SGLT2-hæmmere beskytter lige godt mod nyre- og hjertekarsygdom
Dansk forskning finder, at når det kommer til hjertekar- og nyreendepunkter, beskytter empagliflozin og dapagliflozin lige godt. Det er meget betryggende at vide, at det tilsyneladende ikke betyder noget, om man giver patienterne det ene eller andet lægemiddel, siger forsker.
spiseforstyrrelse
Forskere: Stort fokus på mad og vægt kan give unge med type 1-diabetes spiseforstyrrelser
Mange unge med type 1-diabetes slås med forstyrret spisning, viser nyt dansk studie. Med et spørgeskema kan vi bedre finde de unge, der er i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser, siger forsker.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen