Et nyt dansk studie fra Bispebjerg Hospital viser, at generne spiller en rolle ved sammenhængen mellem hidrosadenitis suppurativa og øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom og diabetes.
»Det taler ind i historien om en sammenhæng mellem hidrosadenitis suppurativa, diabetes og hjertekarsygdom. Denne sammenhæng skyldes mere end bare rygning og overvægt, og har man en genetisk risiko, skal man måske være ekstra opmærksom på ens hjertekarrisikoprofil,« siger forsker bag studiet.
Patienter med hidrosadenitis suppurativa har både systemisk low grade inflammation og inflammation i hud og fedtvæv, men selvom biologisk behandling med adalimumab kan reducere den systemiske low grade inflammation, hjælper det ikke på den kroniske inflammation i fedtvævet, viser et andet nyt dansk studie.
»Der er ingen tvivl om, at behandlingen af patienter med hidrosadenitis suppurativa med adalimumab virker, men det har ikke helt den direkte effekt, som vi troede og håbede på,« fortæller professor fra KU, som er en af forskerne bag studiet.
Og så indikerer et tredje dansk studie med udspring i Sjællands Universitetshospital, at der kan være en sammenhæng mellem hidradenitis suppurativa og øget risiko for infertilitet. »Jeg vil ud fra vores forskning være forsigtig med klokkeklart at rådgive kvinder med hidradenitis suppurativa, da der er behov for større studier med flere mennesker, før vi kan give klar besked. Men indtil da skal læger måske være mere opmærksomme på de her patienter og på, om infertilitet kan være en problematik,« fortæller en af forskerne bag studiet.
genetik
Genetik spiller også en rolle for hjertekarrisikoen ved hudlidelsen hidrosadenitis suppurativa
Dansk studie viser, at genetik også er involveret i koblingen mellem hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa og øget risiko for hjertekarsygdom og diabetes. Måske kan identificerede proteiner være lægemiddelmål i behandlingen af både hjertekarrisikoen og hudsygdommen, siger forsker.
kronisk inflammation
Adalimumab begrænser ikke inflammation eller forbedrer mitokondriefunktionen ved hudsygdom
Patienter med den dermatologiske lidelse hidrosadenitis suppurativa har ofte kronisk low grade inflammation i krop og væv, hvilket biologisk behandling med for eksempel adalimumab måske kan være med til at bringe ned. Adalimumab hjælper dog ikke på inflammationen i fedtvævet eller på den mitokondrielle funktion, viser ny dansk forskning.
fertilitet
Vigtigt at holde øje med infertilitet hos kvinder med hidradenitis suppurativa
Dansk studie indikerer, at kvinder med hidradenitis suppurativa har højere risiko for infertilitet og dermed har sværere ved at få børn. Man bør være opmærksom på disse patienter, hvis de har givet udtryk for, at de forsøger at få børn, men at det ikke sker af sig selv, siger forsker.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen